Årets vigtigste event for alle i bilbranchen sætter fokus på trends lige nu - og i fremtiden.
Lyst til ny viden, netværk og til at se de nyeste produkter til værksteder og forhandlere? Så er "Vores Autobranche" noget for dig!
”Vores Autobranche”
To forrygende branchedage med fokus på omstilling, fremtid og forretning
Og masser af netværk, eksperter, fagsnak og udstillinger.
.
Ordstyrer: Anders Breinholt
Tirsdag den 7. maj og onsdag den 8. maj på Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram
Dag 1: Grøn omstilling og teknologi-revolution
Arrangørerne fra Autobranchen Danmark og Motormagasinet byder velkommen og fortæller, hvad branchedagene byder på. Ordstyrer Anders Breinholt introduceres.
Gitte Seeberg, adm. direktør for AutoBranchen Danmark Flemming Haslund, chefredaktør for Motor-magasinet
Hovedtaler: Tom Kristensen inspirerer til succes og teamwork
Tidligere racerkører Tom Kristensen er en af Danmarks ubetinget største sportsstjerner med hele ni Le-Mans-sejre bag sig. Han vil give et sjældent indblik i sin lange karriere med racerløb, teamwork, succes og fiaskoer. Her forklarer han blandt andet, hvorfor han aldrig siger, at han har vundet, men snarere, at han har været med til at vinde. Det handler om teamwork og vigtigheden af at kunne motivere de mennesker, man arbejder sammen med.
Frokost i laden, hvor udstillerne står
Revolutionen kommer!
Om 10 år tjener autobranchen dobbelt så meget som i dag. Men kun de, som forstår de nye trends vil få del i kagen. Det vil ikke være nok, ”bare” at sælge biler, for den teknologiske revolution bringer nye forretningsmodeller, som mobility as a service, med sig. Rådgivningshuset McKinsey fortæller om deres rapport ”Race 2050 – a vision for the european automotive industry” og viser, hvordan du gearer din forretning til fremtiden.
Thomas Furcher - Partner, og Philipp Lühr Junior Partner, hos McKinsey Austria (taler på engelsk)
Sådan ændrer elbilernes indtog din arbejdsdag
Omtrent hver anden solgte bil i Norge er en elbil, og norske forbrugere har købt elbiler længe. Norges mest erfarne fagmand fortæller, hvordan det er i gang med at ændre dagligdagen for forhandlere og værksteder. Han kommer med sine bedste råd til, hvad danske forhandlere bør være opmærksomme på.
Knut Martin Breivik, fagchef i Norges Bilbransjeforbund, NBF (taler på engelsk)
Den hollandske elbils-model – det kan eftermarkedet lære af den
I Holland står ladestandere til elbiler tættere end i noget andet land i Europa, og deres udvikling ligner den, vi kan forvente i Danmark de kommende år. En af Hollands førende brancheeksperter deler sin analyse af elbilernes betydning for eftermarkedet – og giver sit bud på, hvad vi i Danmark kan lære af Holland.
Geert Brummelhuis, Branchemanager, Bovag (Hollands brancheorganisation) (taler på engelsk)
Kaffepause og kage samt udstillinger – tid til at pleje dit netværk
Fagsnak i førersædet på Slottet
”Fagsnak” stiller skarpt på det, der fylder i den daglige drift i forretningerne og giver dig mulighed for dialog med eksperterne. Fagsnak foregår derfor i et mindre lokale, hvor du kan komme tæt på oplægsholderne og stille spørgsmål. Ordstyrerne interviewer eksperterne og styrer dem gennem den gode samtale med deltagerne, så alle går hjem med konkret og brugbar viden til deres forretning.
Fagsnak 1: Gør dit samarbejde med forsikringsselskabet bedre
Den nærmeste fremtid kommer til at byde på nye produkter inden for forsikring. Hvordan bliver det en fordel for din forretning – og hvordan kan det bruges til at gøres noget godt for samarbejdet mellem forsikring og autobranche? Kom og tag snakken med en direktør i et af de store forsikringsselskaber.
Mats Gottschalk, adm. direktør Gjensidige. Ordstyrer: Kim Lesanner
Fagsnak 2: Gokart i skolen skaber fremtidens faglærte
Branchen mangler arbejdskraft, men mange unge ved ikke, at der muligheder for dem ved at søge ind i den. Skal vi vende udviklingen, starter det med mere viden i skolen, for autobranchen er ikke som for 30 år siden, da mor og far skulle vælge uddannelse. Motorsport, skoler og virksomheder kan arbejde sammen for at skabe interesse for autobranchens uddannelser. Projektet ”Hestekræfter” viser hvordan. Kom og diskutér projektet med initiativtagerne – og hør hvordan erfaringerne har været indtil nu.
Ture Hansen, generalsekretær i Dansk Automobil Sports Union. Ordstyrer: Flemming Haslund
Fagsnak 3: Generationsskifte – hvordan gribes det bedst an?
23.000 familieejede virksomheder i Danmark står overfor at skulle lave et generationsskifte indenfor de næste 10 år. Hør anbefalingerne og stil dine spørgsmål til en af Danmarks mest vidende personer indenfor generationsskifte i autobranchen. Hvordan griber du det an, og hvilke overvejelser skal du gøre dig, før din forretning er klar til at skifte hænder?
Klaus Rytz - Partner og statsautoriseret revisor, og Jacob Skjærris - Senior Automotive Manager, KPMG. Ordstyrer: Peter Nyholm
Fagsnak 4: Flyt din kunde fra fossil til el
Hvordan sælger man elbiler? En af Danmark mest succesfulde elbils-forhandlere fornemmer en berøringsangst, fordi det er mere besværligt at sælge en elbil end den velkendte benzin- eller dieselbil. Casper Mysling sælger mange elbiler, og han giver sit bud på, hvordan du griber det an og flytter kunder fra diesel og benzin til el. Og du er velkommen til at stille spørgsmål til elbiler, for Casper Mysling er vant til dem.
Casper Mysling, Kronsbjerg Auto, Nissan-forhandler i Svendborg. Ordstyrre:Benedicte Engel
Fagsnak 1: Hvad betyder det, at bilen skaber data? Og hvordan kan den bruges?
Snakken om bilers data flyver stadig hen over hovedet på de fleste. Hvad betyder det, at bilen skaber data? Hvad kan forhandlerne og værkstederne bruge disse data til? Hvad kan bilisten bruge dem til? Erik Kamps er direktør for den hollandske teknologivirksomhed Crossyn, som henter data ud af bilerne og forbinder bilisten med værkstedet. Han er samtidig præsident for den europæiske sammenslutning af BMW-MINI-forhandlere, og han kan gøre os klogere på, hvad vi kan forvente, og hvordan vi kan bruge bilers data i forretningen.
Erik Kamps, CEO Crossyn. Ordstyrer: Kim Lesanner
Fagsnak 2: Find rundt i GDPR-junglen og undgå bøder
Loven om persondata har gjort livet lidt mere besværligt for mange virksomheder. Torsten Hylleberg er GDPR-ekspert og forklarer, hvordan du sikrer dig, at du overholder loven og undgår de enorme bøder, der kan falde, hvis du ikke gør det.
Torsten Hylleberg, IT-advokat og leder af IT-retsafdelingen hos Lund Elmer Sandager. Ordstyrer: Flemming Haslund
Fagsnak 3: Er leasing fremtiden?
Mange spår leasing en vækst i de kommende år. Forbrugerne vil hellere lease end købe, mens de venter på, at elbilerne kommer på markedet. Og mange unge tænker slet ikke på at købe en bil, men vil hellere lease og altid have den nyeste mode. En af leasing-markedets største spillere giver sit bud på, hvor udviklingen er på vej hen.
Rune Grøndahl fra konsulenthuset KPMG. Ordstyrer: Peter Nyholm
Fagsnak 4: Hvad vil de unge have – og hvad kan vi forvente af dem?
Fremtidens medarbejdere vil føle tilknytning til virksomheden. Når de skal uddanne sig ønsker de mere samarbejde mellem skole og virksomhed. Og så vil de udfordres. Hør ekspertens bud på, virksomhedsejerne kan forvente sig af fremtidens arbejdskraft og grib chancen for at spørge en lærling om, hvordan de unge ser på mulighederne i autobranchen.
Erling Jensen, forbundssekretær Dansk Metal. Ordstyrer: Benedicte Engel
Fagsnak 1: Brugtbilernes-position i et marked af elbiler
Trods al hypen om elbiler og hybridbiler vil der fortsat blive solgt benzin- og dieselbiler i de kommende mange år. Hvad er udsigterne og udfordringerne frem mod 2030? En af Danmarks største brugtbilsforhandlere giver sit bud sammen med en af branchens mest erfarne markedsanalytikere.
Jon Slot Hansen, Direktør for Kraft Biler & Jan Lang, Markedsanalytiker, Bilbasen. Ordstyrer: Kim Lesanner
Fagsnak 2: Fremtiden for det lille værksted
Rørvig Auto i Nordvestsjælland er et frit og uafhængigt autoværksted, som klarer sig ganske godt i autobranchen i dag. Mød ejer Glenn Larsen og hør, hvordan det lille værksted forbereder sig på fremtiden med elbiler, hybridbiler – og en udvikling i retning af større og stærkere værksteder. Hvilken plads skal værkstedet indtage? Hvordan ser fremtiden ud?
Glenn Larsen, Ejer, Rørvig Auto. Ordstyrer: Flemming Haslund
Fagsnak 3: Biler? Dem sælger man da på internettet!
Prisen for at sælge en bil på nettet er eksploderet, fordi få aktører sidder på markedet. Hvordan kan du udfordre monpolerne og blive en del af den digitale autobranche? En ekspert i online-salg giver sit bud på, hvad den digitale udvikling kan gøre for din forretning.
Claus Nyboe, adm. direktør, Biltorvet
Fagsnak 4: Pas godt på fremtidens mekanikere - de skal holde i mange år
Det kræver god fysik at arbejde som mekaniker. Arbejdet er omfattet af mange daglige løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Et bevidst fokus på at forbedre ergoomien i udførelsen af mange af værkstedet opgaver gavner både bundlinje og arbejdsglæde. Færre sygedage, en højere effektivitet dagen igennem og en stab af medarbejdere, der ikke kæmper med smerter - det kan alt sammen være resultaterne af at fokusere på en bedre ergonomi.
Dan Mortensen, Produktudvikler hos FLEX1ONE A/S. Ordstyrer: Peter Nyholm
Fagsnak 1: Grøn omstilling gælder også for autolakerere – fremtidens trends
Vicedirektøren hos BASF/Glasurit fortæller om, hvad autolakererne kan forvente fra producenterne i de kommende år og giver sit bud på, hvad der kommer til at ske på miljøområdet, i forretningen og på teknikken. Stil dine spørgsmål og find ud af, om din forretningsmodel skal ændres.
Mark Meier, managing director, BASF/Glasurit (taler på engelsk). Ordstyrer: Kim Lesanner
Fagsnak 2: Sådan skaber du trivsel på værkstedet
Egentlig var hun i gang med en anden karriere, men så blev hun eftermarkedsdirektør, og i dag står Malene Hasselbalch til at overtage tøjlerne hos Bilcentret A. Nielsen i Middelfart. Hvordan har det været at komme ind i en mandsdomineret branche, hvad gør hun anderledes end de mandlige kolleger – og hvad er hendes råd til autobranchen om rekruttering af kvinder?
Malene Hasselbalch-Holm, eftermarkedsdirektør, Bilcentret A. Nielsen. Ordstyrer: Flemming Haslund
Fagsnak 3: Data fra bilen er en game-changer – også for forsikringer
Digitalisering giver nye muligheder på forsikringsområdet. Nye teknologier giver adgang til et væld af data om kundernes kørsel, uheld og behov. Det giver mulighed for fleksible og målrettede produkter. Hvordan håndterer autobranchen den udvikling og hvilke fordele og ulemper har den? Få svar på dine spørgsmål om, hvordan det påvirker forretningen, samarbejdet med forsikringsselskabet og med kunden.
Jacob Nisgaard Larsen, Forsikring & Pension. Ordstyrer: Peter Nyholm
Pre-dinner drink
Vi samles i butikscafeen på Gram Slot til drink før middagen.
Årets branchemiddag
Oplev en festlig aften i selskab med Anders Breinholt og Gram Slots dygtige kokke, der sørger for en udsøgt gallamiddag med lokale råvarer og vinmenu. Fri bar under middagen, musik og masser af muligheder for uformel hygge med dine kolleger fra branchen.
Dag 2: Fremtidens forbruger, kunde-data og fremtidens faglærte - Hvem ejer kunden, og hvordan får vi flere ind i branchen?
Dørene åbner og der vil være morgenmad
Gitte Seeberg, adm. direktør, AutoBranchen Danmark Flemming Haslund, chefredaktør Motor-magasinet
Samler op på diskussionerne fra i går og giver et overblik over dag 2.
Ordstyrer Anders Breinholt samler også op og indtager ordstyrerrollen.
Disrupt eller dø!
Den digitale forandring står foran os. Ikke kun i Silicon Valley, men også i Svendborg og Nr. Snede. Og for bilindustrien. Vi skal tænke på en anden måde. Hvad skal vi forvente os af forretningsmodeller og teknologier som vil ændre betingelserne for autobranchen? Tune Hein er en af landets mest erfarne rådgivere inden for strategi og digital forandring. Med udgangspunkt i sin bog ”Disrupt eller dø!”, giver han sit bud på, hvordan man vender forandringerne til sin fordel.
Tune Hein, foredragsholder og forfatter
Mobility as a service – forretningsudvikling med det lange lys på
Europas mest fremsynede forhandler har tunet sin forretning til fremtidens digitale forbruger og til at håndtere fleksible løsninger. Veho, Finlands største bilforhandler, har modet til at tænke anderledes. De har også fokus på at udvikle nye forretningsmodeller, som tager udgangspunkt i forbrugerens behov for transport fremfor ”bare” at sælge biler.
Patrick Holm, Veho, Head of New Ventures (taler på engelsk)
Borgen live med Hans Engell – hvad tænker politikerne?
Hvordan skal vi tolke de forskellige budskaber fra Christiansborg? Hvad kan vi forvente os i valgkampen og hvad er scenarierne for branchen efter valget?
Hans Engell, politisk kommentator
Moderne biler kan overvåge deres ejer – hvad betyder det for forbrugeren?
Den teknologiske udvikling betyder, at biler – ligesom vores telefoner – er blevet datasamlinger, som via en internetopkobling gør det muligt at indsamle oplysninger om alt fra, hvor og hvordan kunden kører, til hvilke fejl, bilen har. Bilisternes største talerør, FDM giver deres bud på, hvad det betyder for forbrugeren, at bilindustrien har adgang til deres data.
Torben Lund Kudsk, Afdelingsleder i FDM
Frokost i Gram Slots hyggelige café
Fri konkurrence eller monopoltilstande – hvem ejer data om kunderne?
Retten til bilers data er et af de helt store danske, europæiske og globale spørgsmål. Betydningen er enorm for både producenter, mærkeforhandlere og -værksteder, frie værksteder og forbrugere. Inden 2020 skal EU lovgive på området. Hvad er overvejelserne og hensynene? I hvilken retning trækker det? Og hvor stiller det forhandlere og virksomhederne over for fremtidens kunder?
Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, Christel Schaldemose
DEBAT: Hvordan får vi kvalificerede medarbejdere?
Erhvervsskolerne mangler elever, og branchen har allerede i dag problemer med at rekruttere kvalificerede faglærte. I 2025, om blot seks år, står vi til at mangle 60.000 faglærte på tværs af brancher. Hvad skal der til for at vende kurven og få flere elever til at søge ind på erhvervsuddannelserne OG interessere sig for autobranchen? Og hvordan får vi rekrutteret flere kvinder til branchen, så vi også fået et bredere rekrutteringsfelt?
Anders Breinholt styrer os igennem debatten
Panel: Jesper Vang Falkenberg, College360; Jesper Brahm Johansen, HR chef i Ejner Hessel; Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark; Allan Kristiansen, Skjern Tekniske Skole
Anders Breinholt runder af - tak for denne gang