Når danske selskaber udbetaler udbytte til deres aktionærer, er de som hovedregel forpligtet til at tilbageholde 27 % i udbytteskat. Dette sker automatisk, inden pengene lander hos modtageren. Men for mange udenlandske investorer – og i visse tilfælde danske selskaber – er denne sats højere end det, Danmark har aftalt i dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande. Resultatet er, at Skattestyrelsen modtager for mange penge, som aktionæren har ret til at få refunderet.
At søge om refusion af udbytteskat er en rettighed, men processen er præget af strenge dokumentationskrav og tidsfrister. For at sikre likviditeten og undgå at betale mere i skat end højst nødvendigt, er det afgørende at forstå reglerne for tilbagesøgning.
Hvorfor bliver der trukket for meget i skat?
Danmark har indgået skatteaftaler med en lang række lande for at undgå, at indkomst beskattes to gange (både i udbetalingslandet og modtagerlandet). Ifølge mange af disse aftaler har Danmark kun ret til at beskatte udbytte med en lavere sats, typisk 15 %, når modtageren er bosat i det pågældende land.
Alligevel kræver dansk lovgivning, at det udbetalende selskab som udgangspunkt tilbageholder 27 % straks ved udbetalingen. Differencen mellem de tilbageholdte 27 % og den lavere sats i skatteaftalen (f.eks. 15 %) udgør det beløb, der kan søges refusion for.
Der kan søges refusion i følgende tilfælde:
- Dobbeltbeskatningsoverenskomst: Modtageren bor i et land, der har en aftale med Danmark om lavere udbytteskat.
- Selskaber (Moderselskabsdirektivet): Udenlandske moderselskaber i EU kan ofte modtage udbytte skattefrit (0 %), hvis de ejer en vis andel (typisk 10 %) af det danske selskab.
- Skattefritaget: Modtageren er en institution eller forening, der ville være skattefritaget i Danmark.
Dokumentation er nøglen til godkendelse
Skattestyrelsen har i de senere år skærpet kontrollen med refusion af udbytteskat markant for at undgå svindel. Det betyder, at bevisbyrden ligger tungt hos ansøgeren. En mangelfuld ansøgning bliver ikke bare forsinket, men ofte afvist.
For at få refusion skal man typisk kunne dokumentere følgende:
- At udbyttet er vedtaget og udbetalt.
- At udbytteskatten rent faktisk er tilbageholdt (f.eks. via udbyttenota).
- At modtageren er den retmæssige ejer (beneficial owner) af aktierne.
- En hjemstedsattest fra modtagerlandets skattemyndigheder, der beviser skattepligten i hjemlandet.
Selve processen foregår digitalt. Du eller din rådgiver skal indsende en ansøgning om refusion af udbytteskat via Skattestyrelsens system, hvor al dokumentation uploades. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden kan være lang, hvorfor korrekt indsendelse første gang er essentiel.
Reglerne om retmæssig ejer (Beneficial Owner)
Et af de mest komplekse områder inden for udbytteskat er begrebet "retmæssig ejer". Det er ikke nok blot at stå som ejer af aktierne på papiret. Skattestyrelsen vurderer, om modtageren har den reelle råderet over udbyttet, eller om pengene blot sendes videre til en anden part (gennemstrømning).
Hvis Skattestyrelsen vurderer, at modtageren blot er et "gennemstrømningsselskab" uden reel substans eller beføjelser, kan retten til refusion bortfalde. Dette gælder især i komplekse koncernstrukturer. Har din virksomhed brug for at få klarlagt ejerstrukturen i forhold til skattereglerne, kan en revisor i Vejle hjælpe med at gennemgå selskabskonstruktionen og sikre, at betingelserne for refusion er opfyldt.
Tidsfrister og forældelse
Man kan ikke vente evigt med at søge sine penge tilbage. Der gælder forældelsesfrister, som skal overholdes. Hovedreglen er, at man skal søge om refusion senest tre år efter, at udbyttet er blevet udloddet. Overskrides denne frist, er pengene tabt, uanset hvor berettiget kravet måtte være.
Det anbefales derfor at indarbejde refusionsanmodninger som en fast del af årsafslutningen eller straks efter generalforsamlingen. For virksomheder og investorer i hovedstadsområdet, hvor mange holdingselskaber er placeret, kan det være en fordel at få en revisor på Vesterbro til at systematisere processen, så ingen frister overskrides.
Undgå likviditetsfælden
For mange udenlandske investorer kan de 27 % tilbageholdt skat udgøre et betydeligt likviditetsdræn. Selvom pengene kommer tilbage, kan sagsbehandlingstiden hos Skattestyrelsen binde kapitalen i måneder eller år.
Derfor vælger nogle selskaber at søge om at få udbetalt udbyttet med en lavere sats brutto allerede fra starten (brutto-udlodning). Dette kræver dog en forhåndsgodkendelse fra Skattestyrelsen, hvilket igen kræver solid dokumentation. Uanset om man søger refusion efterfølgende eller forsøger at få en lavere sats fra start, er faglig sparring ofte nødvendig. En lokal revisor i Viborg kan assistere med at vurdere, hvilken strategi der er mest optimal for virksomhedens cash-flow.
Udbytteskat: En nødvendig proces
Refusion af udbytteskat er en bureaukratisk, men nødvendig proces for at sikre, at man ikke betaler mere i skat, end internationale aftaler foreskriver. Succeskriteriet er dokumentation, forståelse for "beneficial owner"-reglerne og overholdelse af tre-års-fristen. Ved at være proaktiv kan virksomheder og investorer sikre, at overskuddet lander i de rigtige lommer i stedet for at ende som en overskydende betaling til staten.
BREAKING