23948sdkhjf

Sådan gør du din bil klar til salg

Uanset om du leder efter en byttehandel eller bare er interesseret i at komme af den bil, som du har nu, så vil du altid få et bedre tilbud eller en bedre pris for bilen, hvis den ser godt ud og alt papirarbejdet er i orden.

Dette indhold er sponsoreret.

Hvis du får din bil til at skinne mest muligt, før du viser den frem til en potentiel køber – hvad end det er en privatperson eller en forhandler – vil det blive langt nemmere at sælge den så hurtigt som muligt - og til den bedste pris. Udover at få bilen til at se mere attraktiv ud, så giver en ren bil også et signal om, hvor godt du har passet på bilen. Der findes flere forskellige ting, som du kan gøre, for at få din bil til at se så tiltalende ud som muligt. 

Det første indtryk tæller 
Første indtryk er altafgørende, når du prøver at sælge noget, uanset hvad dette måtte være. Det er for eksempel derfor, at ejendomsmæglere har friskbrygget kaffe, når de skal vise huse frem til potentielle købere. Det samme gør sig gældende, når du ønsker at sælge en brugt bil. Formår du at imponere den potentielle køber, når de ser bilen for første gang, så har du en langt bedre chance for at sælge den. Hvis du ikke føler, eller har overskuddet til at få din bil til at skinne mest muligt, så kan du også bestille en klargøring af bil, så er der nogle andre, der nok skal sørge for, at den bliver klar til salg. En klargøring af bil er desuden også effektiv, hvis man generelt ønsker at øge en bils levetid.

Tænk som en køber
Som sælger ved vi, hvad vi vil have, og det er den bedst mulige pris – og hvis du sætter dig selv i købers sko, så kan du forbedre dine chancer for at få denne pris. Efterse bilen nøje fra alle vinkler. Se på den på afstand, undersøg den tæt på, og sæt dig ind i bilen, og tag hele tiden notat af alt, der kan afskrække en potentiel køber. Bemærk ting som stenslag og ridser i malingen, slidmærker på sæder og i gulvtæppet og lignende. Det hele er med til at forringe din bils appel, så hvis du tænker på denne måde, så er der også større chance for, at du får det fikset, inden du sætter bilen til salg.

Gør bilen ren 
Hvis du har tid og overskud – og stoler på dine egne evner – så kan du også opnå meget ved at gøre bilen ren selv. Husk stadig at tænke som en køber. Vask din bil, så du har fjernet alt snavs og andre aflejringer fra dens malede overflade. Poler efterfølgende bilen, således at den kommer til at skinne mest muligt. Rengør vinduerne, både inde og ude, så de også skinner. Til sidst er det også vigtigt at støvsuge bilen indvendigt – og samtidig også at tørre den af. Husk at kigge i revnerne, når man åbner dørene – der kan nemlig gemme sig meget skidt her.

Send til en kollega

0.046