Teknisk chef for PTA-afdelingen hos Hobro Rustfri Procesteknik
Vil du være med til at udvikle en stærk teknisk produktion i rustfrit stål?
Hobro Rustfri Procesteknik A/S søger en teknisk chef, der både kan se det store billede og har lyst til at være tæt på den daglige produktion.
Hos Hobro Rustfri bliver idéer, tegninger og kundekrav omsat til virkelighed. Vi producerer og installerer procesudstyr og flowtekniske løsninger og arbejder blandt andet med rustfri rørinstallationer, tanke, trykbærende anlæg, præfabrikation, svejste units og rustfri konstruktioner.
Vi har et stærkt fagligt miljø, dygtige medarbejdere og moderne produktionsfaciliteter, hvor store konstruktioner kan fremstilles under tag. Sammen med vores søstervirksomhed Hobro Laserteknik har vi en stærk værdikæde fra plade og råmateriale til færdigt produkt og montage.
Nu søger vi en teknisk chef, som kan være med til at udvikle produktionen, optimere arbejdsgangene og sikre, at vores tekniske kompetencer fortsat matcher kundernes krav og virksomhedens ambitioner.
Din rolle
Som teknisk chef får du en central rolle i samspillet mellem produktion, projektering, kvalitet og montage.
Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og får samtidig en hverdag tæt på medarbejderne og de konkrete projekter.
Dine primære opgaver bliver blandt andet at:
- sikre en effektiv og struktureret produktionsplanlægning
- optimere produktionsprocesser, arbejdsgange og kapacitetsudnyttelse
- understøtte projekteringen med teknisk sparring og produktionsmæssige løsninger
- sikre, at produktionen lever op til gældende kvalitetskrav, standarder og dokumentationskrav
- arbejde med løbende forbedringer inden for kvalitet, effektivitet og levering
- være teknisk sparringspartner for værksteds- og montageorganisationen
- koordinere på tværs af produktion, projektering, indkøb og montage
- identificere flaskehalse og omsætte dem til konkrete forbedringer
- bidrage til udvikling og investeringer i produktionsudstyr og teknologi
- sikre videndeling og fortsat udvikling af de tekniske kompetencer i organisationen
- deltage i relevante kunde- og projektforløb, når der er behov for teknisk sparring.
Du behøver ikke sidde på kontoret hele dagen. Vi forestiller os tværtimod, at du trives med at gå en tur gennem værkstedet, tage en snak med en svejser eller konstruktør og derefter gå tilbage til skrivebordet og finde den rigtige løsning i samarbejde med dit team. Der vil være opfølgning og deltagelse i projektmøder hos kunden.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse som eksempelvis maskiningeniør, produktionsingeniør, maskinmester eller tilsvarende.
Det vigtigste er dog ikke titlen på dit eksamensbevis. Det vigtigste er, at du har en solid teknisk forståelse og erfaring fra en produktionsvirksomhed.
Erfaring med hygiejnisk design og levnedsmiddelbranchen
Du har erfaring med hygiejnisk design og gerne fra levnedsmiddelbranchen, hvor kravene til hygiejne, kvalitet og produktionssikkerhed er høje.
Du forstår de særlige krav, der stilles til udstyr, processer og produktionsløsninger i fødevareindustrien og kan omsætte din tekniske viden til praktiske løsninger.
Du har gerne erfaring med:
- industriel produktion og produktionsoptimering
- teknisk projektarbejde
- komplekse procesanlæg inden for levnedsmiddelindustrien
- hygiejnisk design og de særlige krav, der stilles til udstyr og procesanlæg i levnedsmiddelbranchen
- rustfrit stål, materialekvaliteter, svejsning og overfladebehandling
- funktionsbeskrivelse af processen og omsætning af denne til grundlag for styring og automation
- tankproduktion samt valg af udstyr og komponenter til tanke
- produktionsplanlægning og kapacitetsstyring
- kvalitet og teknisk dokumentation
- LEAN, procesoptimering eller andre former for forbedringsarbejde.
Du behøver ikke være ekspert på alle områder. Til gengæld skal du være nysgerrig, løsningsorienteret og have lyst til at forstå, hvordan tingene hænger sammen. En håndværksmæssig uddannelse inden for den rustfri verden vil være et stort plus.
Som person er du praktisk orienteret, struktureret og god til mennesker. Du kan kommunikere med både smeden på værkstedet, konstruktøren på kontoret, kunden og virksomhedens ledelse.
Du er ikke bange for at tage fat, når der er noget, der skal løses – og du forstår, at de bedste tekniske løsninger ofte findes i samarbejdet mellem mennesker med forskellige fagligheder.
Vi tilbyder
Hos Hobro Rustfri får du mulighed for at få en central rolle i en virksomhed med stærke faglige kompetencer og en høj grad af specialisering.
Du får:
- en central teknisk rolle med stor indflydelse
- mulighed for at præge og udvikle produktionen
- en hverdag tæt på både mennesker, teknik og projekter
- dygtige og erfarne kolleger
- en virksomhed med korte beslutningsveje
- mulighed for at arbejde med spændende og komplekse løsninger i rustfrit stål.
Hobro Rustfri – fra idé til færdig løsning
Hobro Rustfri Procesteknik har siden 1996 arbejdet med rustfrit stål samt proces- og flowtekniske løsninger.
Vi løser projekter for kunder i hele Danmark og arbejder blandt andet med procesanlæg, rørinstallationer, tanke, trykbærende anlæg, præfabrikation og rustfri konstruktioner.
Kvalitet og sporbarhed er en naturlig del af vores hverdag. Vi arbejder blandt andet efter EN/ISO 3834-2 og EN 1090 og har erfaring med opgaver, hvor kravene til materialer, svejseprocedurer, dokumentation og kvalitet er høje. Vi er desuden godkendt af DNV til fremstilling af trykbærende anlæg.
Vi lægger vægt på at være gode at samarbejde med, gøre opgaverne færdige – og gøre dem godt færdige, være fremadsynede og holde, hvad vi lover.