Erfaren bilsælger søges
Sjællands Automægler søger en erfaren bilsælger, der – ud over bilsalg – vil være med til at styrke og videreudvikle vores mæglerkoncept, som er en helt central del af vores forretning. En væsentlig del af vores salgsbiler kommer herfra, så dit engagement får direkte betydning for både vores varelager, vores resultater og hele afdelingens fælles succes.
Hos Sjællands Automægler får du et frit, fleksibelt og afvekslende job i et uformelt miljø med højt til loftet. Vi er kendt for vores uhøjtidelige tilgang og vægten på professionel, ærlig og sober kundebetjening — helt uden revolversalg og tunge titler. Du bliver en del af et stærkt team med fokus på sammenhold, humor og flere sociale arrangementer om året.
Vores mæglerkoncept er salgsafdelingens hjerteblod, og dit arbejde og forståelse for dette er afgørende for vores fælles succes: Jo flere biler vi har til salg, jo flere biler sælger vi samlet. Så enkelt er det.
Du får også et tæt samarbejde med vores eget værksted – som er Danmarks måske hyggeligste værksted – og som servicerer både egne og eksterne kundebiler.
Samspillet mellem salg og værksted er centralt, så vores fælles teamwork har stor betydning for alle omkring Sjællands Automægler.
Ud over salg af biler bliver du, som nævnt, en vigtig del af håndteringen af vores mæglerkunder – lige fra første kontakt til kundemøder, rådgivning, vurdering og prissættelse af biler, kontrakter, oprettelse af biler og fotografering til Bilinfo, løbende dialog med kunden og til sidst selve salget af bilerne.
Processen indeholder flere administrative opgaver, som medvirker til en stor variation i hverdagen, samt en tæt kundedialog, som skaber relationer og bygger videre på vores stærke ry i markedet.
Du vil også arbejde med vores køberdatabase og bestillingsopgaver for de kunder, som har betroet os at finde deres næste bil.
Og vigtigst: Vi løfter i flok. Alle i salgsafdelingen deler ansvaret for både mæglerkunder, tilgang af biler og salg af biler. Et bredt og attraktivt udvalg er grundlaget for vores succes – og det skaber vi sammen.
Dine opgaver
Som en del af teamet vil du bl.a. få til opgave:
- At betjene vores salgskunder sammen med det øvrige salgsteam
- At medvirke aktivt i at styrke og udvikle vores mæglerkoncept
- At håndtere vores mæglerkunder i fællesskab med teamet – fra første kontakt til bilen er solgt
- At medvirke til at sikre tilgangen af mæglerbiler til salgsafdelingen
- At deltage i indkøb af biler fra private og evt. i udlandet
- At medvirke til at alle salgsbiler har prisskilte og præsenteres ordentligt
- At fotografere biler og uploade biler i Bilinfo m.m.
- At sælge biler til vores kunder
- At deltage aktivt med at tiltrække nye kunder til værkstedet
Hvem er du?
Du er en erfaren bilsælger, der:
- Besidder stærkt købmandskab og kan arbejde både selvstændigt og i teams
- Arbejder struktureret
- Forstår vigtigheden af et bredt og attraktivt biludvalg
- Trives med variation mellem kontor, kundemøder og administrative opgaver
- Har god indsigt omkring elbilmarkedet
- Er tillidsskabende, udadvendt og professionel i kundedialog
- Er en teamplayer, der ser helheden i forretningen
- Har energi, drive og lyst til at bidrage med udvikling og nye idéer
- Trives med frihed under ansvar og leverer stabil kvalitet
- Er klar til at bruge dit netværk aktivt for at hjælpe os alle
- Har et positivt sind
Hvem vi er – og hvordan vi arbejder
Vi er pt. 16 medarbejdere fordelt på salg, administration, klargøring og værksted.
Vi fungerer som en lille familie, hvor relationerne er stærke, og vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger.
Vi har højt til loftet, et uformelt miljø, masser af humor og få titler.
Vores kultur bygger på idéer, initiativ og handling – og der er aldrig langt fra en god idé til den bliver eksekveret.
Vi er stolte af vores gode kundeanmeldelser, som kommer af personlig, ordentlig og professionel betjening.
Vi arbejder ikke med engangshandler, men med langvarige relationer, hvor kunderne oplever, at vi efterlever vores slogan: Danmarks måske hyggeligste værksted.
Vi nyder desuden flere sociale arrangementer om året, og værner om et stærkt internt fællesskab, hvor alle bidrager til den gode stemning.
Arbejdstider
- Hver anden søndag: kl. 10.00-16.00
- Hverdage: kl. 9.00-17.30
- Én ugentlig fridag efter weekendvagt
Opstart 1. februar eller før
Men vi tager os tiden til at finde den rette kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig, og til forhåbentlig at byde dig velkommen ombord.
Interesseret?
Læs mere om os på www.autom.dk
Send din ansøgning til flemming@autom.dk