23948sdkhjf
Del siden
Job

Bliv en del af AutoProff’s Garantipristeam – din karrierevej starter her!

Er du uddannet bilrådgiver – og klar til at tage næste skridt mod en specialistrolle i autobranchen? Hos AutoProff har vi skabt en rolle til dig, der drømmer om at udvikle dine kompetencer og arbejde tæt på maskinrummet i en branche i rivende udvikling.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Vejle Kommune

Hos AutoProff får du ikke bare et job – du bliver en del af en organisation med store ambitioner og en mission om at transformere autobranchen digitalt. Vi arbejder internationalt, men med stærke lokale teams, hvor du bliver set og hørt.

Du bliver en del af et stærkt team, hvor du får grundig oplæring af branchens dygtigste specialister, og hvor vi fra starten giver dig ansvar, sparring og mulighed for at sætte dit præg. Her arbejder vi ud fra filosofien “learning by doing” og princippet “hvis du er god nok, så er du gammel nok.”

🔥 Et team med stærkt sammenhold

Garantipris-teamet er et energisk team med en stærk kultur og et unikt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer vidensdeling, sparring og godt kollegaskab. Det er et team, hvor man løfter i flok, og hvor man hurtigt føler sig som en vigtig del af holdet.

Teamet består af både erfarne specialister og nye talenter, og det giver en dynamisk hverdag med masser af læring. Vi hjælper hinanden, fejrer vores succeser sammen – og vi har det sjovt, mens vi gør det. Her er plads til at være ambitiøs, nysgerrig og sulten på udvikling

🚀 Hvad kan du forvente de første 6 måneder?

  • Overbygge din eksisterende viden og erfaring som bilrådgiver
  • Få oplæring af erfarne specialister og ledere fra teamet
  • Arbejde hands-on med prissætning og garantivurdering af køretøjer
  • Udvikle dine analytiske evner og din forståelse for brugtvognsmarkedet
  • Opbygge solide relationer til vores kunder og samarbejdspartnere

🔧 Hvad indebærer rollen efter de første 6 måneder?

Når du har gennemgået din oplæringsperiode og har opbygget de nødvendige kompetencer, vil du gradvist få mere ansvar og blive en nøgleperson i vores Garantipris-team. Det betyder, at du:

  • Selvstændigt laver garantiprisberegning og prissætning via AutoProffs digitale platform
  • Laver opfølgning og har kundedialoger omkring vurderinger og handler
  • Samarbejder og sparrer med bilforhandlere over hele landet
  • Deltager aktivt i løbende optimering af vores prissætningsprocesser og digitale platform
  • Er sparringspartner for både kolleger og kunder i komplekse vurderingssager

Med andre ord: Rollen vokser med dig. Hos AutoProff tror vi på at belønne initiativ og talent – og vi ser ofte, at vores medarbejdere tager markante skridt i deres karriere, når de griber mulighederne.

🕒 Arbejdstid 

  • Mandag – fredag: 9.00 – 17.00 på kontoret i Vejle
  • Weekend/helligdage: 10.00 – 16.00 (hver anden uge, fleksibel vagtplan, disse vagter kan tages hjemmefra)

🎯 Vi leder efter dig, der:

  • Er nyuddannet bilrådgiver – fx via Mommark eller lignende
  • Elsker biler og har flair for både tal og teknologi
  • Er nysgerrig, ambitiøs og klar på at videreudvikle dine kompetencer
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et ungt og socialt team
  • Har kendskab til brugtvognsmarkedet og lyst til at nørde bilvurderinger

🚀 Hvorfor vælge AutoProff?

Vi investerer vi i unge talenter – og vi har set igen og igen, hvordan vores medarbejdere udvikler sig og tager store spring i deres karriere

Du får:

  • En stejl læringskurve og en rolle, der udvikler sig med dig
  • En unik mulighed for at blive specialist i et nicheområde
  • Tæt sparring med ledere, eksperter og kolleger
  • En arbejdsplads, hvor passion, samarbejde og innovation går hånd i hånd

Har du spørgsmål kan du kontake Afdelingschef Henrik Hansen, mobil: +45 31226205 eller henrik.hansen@autoproff.com 

Om AutoProff 

AutoProff er en handels- og auktionsplatform som hjælper aktører i den europæiske autobranche med at handle deres B2B biler imellem hinanden. 

Autoproff håndterer mere end 500.000 biler årligt igennem vores platform, og har på kort tid skabt sig en klar markedsleder position i Danmark, samt kontorer i 8 andre lande, hvor vi nu opbygger en stærk europæisk position. 

Vores koncept udmærker sig ved at have disrupted den måde man afholder auktioner på, ved at være 100% transparent, og med en lang række serviceydelser indbygget.

AutoProff leverer også C2B-webløsninger til forhandlere, interne digitale handelsløsninger til større forhandlergrupper og deres økosystemer, samt dedikerede virksomhedsløsninger til leasing-, udlejnings- og forsikringsselskaber. Mere information på www.autoproff.com

Vi beskæftiger +160 entusiastiske fagfolk på tværs af vores kontorer. I 2023 havde vi en omsætning på mere end DKK 1 mia., og vi har været profitable siden starten.

I august 2022 købte AutoScout24, som er Europas største online bilmarkedsplads, aktiemajoriteten i AUTOproff. Partnerskabet understøtter en hurtigere udvidelse af AUTOproffs løsninger på tværs af Europa og muliggør skabelsen af Europas første fuldt integrerede C2B-B2B-B2C handelsløsning for brugte biler. Mere information på www.autoscout24.de.

 

 

AutoProff
Ouskær 32
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35238875

Kontaktperson

ASD

Arbejdssted

AutoProff
Ouskær 32
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

https://job-boards.greenhouse.io/autoproff/jobs/6279169003

Søg job

Send til en kollega

0.048