Intern Konsulent - AX2012 R3
Vi - SCR - søger på vegne af Triscan A/S en AX-konsulent til en spændende stilling, hvor du vil få mulighed for at sætte dit aftryk på en virksomhed i vækst. Som en del af IT-teamet, får du en central rolle i sikring af AX 2012 R3 applikationen. Du bidrager til at sikre stabil drift, sådan at de ca. 2.500 daglige ordrer kan ekspederes problemfrit – herunder at alle dine kolleger i logistik, salg, support og ledelse kan udføre deres arbejdsopgaver. Vi er på udkig efter dig, som vil være med til at understøtte og videreudvikle netop dét i fremtiden.
Motiveres du af en hverdag med teknik og problemløsning som omdrejningspunkt?
Kan du lide at sikre stabil drift og få ansvar for at optimere, udvikle og supportere et varieret systemlandskab?
Trives du i en intern rolle med stor indflydelse på løsningerne – så er rollen som AX-konsulent hos Triscan A/S måske noget for dig.
STILLINGEN
Rollen omfatter bl.a. følgende opgaver:
- Sikring af stabilitet i den daglige drift, løbende optimering og vedligehold samt arbejde med udviklingsprojekter af forskellig karakter.
- Sikring af sammenhæng i det samlede løsningsdesign, med udgangspunkt i virksomhedens processer.
- Vurdering af en mulig overgang til en cloud-baseret løsning på den fremtidige ERP-løsning.
- Sammen med din nærmeste leder – at agere bindeled mellem forretningen og IT, og løbende samarbejde tæt med virksomhedens afdelinger i både Danmark og Tyskland.
- Idégenerering og implementering af nye løsninger, der gør processer og opgaver smartere.
Ansvarsområder omfatter:
- Sys Adm. for MS Dynamics AX2012 R3: Drift, administration og udvikling.
- Udvikling af mindre og større AX-udviklingsopgaver i samarbejde med egen systemtekniker – herunder samarbejde med eksterne AX2012 samarbejdspartnere, hvis opgaven løses eksternt.
- Sikring af den rette balance mellem standardløsninger og forretningsspecifikke krav, med fokus på at minimere kompleksiteten i den fremtidige løsning. Definere kravspecifikationer og standarder i samarbejde med IT Operations Manager og eksterne partnere.
- Interaktion med BI-platformen: Targit / TimeeXtender, samt diverse integrationer til Apport WMS, nShift/Consignor, LaserNet, Targit BI, Slimstock (Slim4), Teccom, samt diverse webservices og dataudvekslingsmiljøer.
- Deltagelse i tværfaglige og tværdisciplinære udviklingsprojekter.
- Brugersupport på tværs af organisationen.
PERSONEN
Du ser dig selv som en dygtig teknisk “AX-håndværker” – én der kan lide at sætte sig ind i AX 2012 R3 i bred forstand, og som trives i en hverdag, der byder på forskellige udfordringer. Vi sætter pris på et godt fundament og uddannelse, men det er din person og tilgang vi vægter højest. Måske har du erfaring fra en lignende intern rolle, eller måske søger du at komme ind i en intern stilling, hvor du får ejerskab over ERP systemlandskabet og kan se det udvikle sig.
Du kan genkende dig selv i følgende:
- Bred systemforståelse, interesse og erfaring i relation til drift/udvikling af AX2012 R3
- En praktisk og metodisk tilgang, hvor driften er i højsædet og opgaver bliver løst og afleveret ordentligt.
- Erfaring med brugersupport
Som person ser vi gerne, at du er selvstændig og tager ansvar, og samtidig kan arbejde som del af et team og hjælpe dine kolleger i hele organisationen. Du har en naturlig forretningsorienteret systemforståelse og kan arbejde både struktureret, detaljeorienteret og får fulgt dine opgaver til dørs.
Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale på rimeligt niveau.
Triscan A/S tilbyder dig:
Et job i en ambitiøs virksomhed med en uformel, afslappet kultur og god plads til humor. Du vil få ca. 100 dygtige kolleger fordelt på forskellige afdelinger og fagligheder.
I jobbet vil du opleve:
- Mulighed for fleksibel arbejdstid og -sted.
- Høj grad af medbestemmelse og involvering, som giver mulighed for personlig udvikling samt videreuddannelse.
- Fokus på medarbejdertrivsel med vægt på det sociale – herunder en aktiv personaleforening.
- Attraktiv løn og pensionsordning samt fordele som en god kantineordning med et varieret udvalg af mad.