Senior Sales Coordinator til HB8 Design Products
Er du kendetegnet ved dit høje serviceniveau, din udprægede sans for struktur og din evne til at yde formidabel salgssupport? Og vil du bringe dine kompetencer i spil i en virksomhed, som aktivt fremmer bæredygtige agendaer og er førende på sit felt? Så læs mere om stillingen som Senior Sales Coordinator hos HB8 Design Products!
Drevet af viljen til at udfordre normen
Som en af møbelbranchens førende salgs- og designvirksomheder skaber Holmris B8 rum til mennesker ud fra filosofien, at et rum ikke blot er et sted, hvor mennesker opholder sig – det er også dér, hvor mennesker udfolder sig med deres personlighed og forskellighed!
I forretningsbenet HB8 Design Products arbejder man med virksomhedens egne designprodukter, og med en stigning i efterspørgslen ønsker virksomheden endnu mere fokus på den gode service i forhold til såvel eksterne som interne stakeholders. Derfor er vi nu på udkig efter en engageret Sales Support Coordinator, som kan udøve sublim salgssupport.
I rollen kommer du således til at løse en bred vifte af opgaver og fungerer som limen mellem salgsorganisationen, egne selskaber i Norge og Sverige, forhandlere i primært DACH og NL og Operations (ordreafdelingen).
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver:
• Kundepleje og kundeopfølgning
• Håndtere kundeforespørgsler
• Tilbudsgivning
• Arrangere og deltage i kundearrangementer
• Arbejde aktivt med prisstrategi
• Opfølgning på pipeline med sælgerne
• Sikre optimal forecast til sourcing-organisationen
• Optimering af arbejdsprocesser og procedurer
• Koordinering på tværs af Sales, Operations og Produktudvikling.
Din base bliver i TRÆ på Sydhavnen i Aarhus, som bliver virksomhedens nye Aarhus-domicil pr. 1.6. Du refererer til Sales & Product Development Director for HB8 Design Products.