23948sdkhjf
Del siden
Job

Shipping Coordinator

Drømmer du om en karriere, hvor du spiller en central rolle i at sætte standarder for effektiv og sikker fragthåndtering? Nu har du chancen! SDK søger en engageret Shipping Coordinator til at udvikle vores stevedoreaktiviteter og Agency-forretninger på Sjælland.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland

Vi søger en kandidat, der kan bringe sine erfaringer i spil – om det så er fra spedition, logistik, søtransport eller en anden relevant baggrund. Vigtigst er det, at du er motiveret af interessen i at skabe effektive løsninger og sikre høj kvalitet i fragthåndteringen. Kendskab til transportbranchen er en stor fordel, men hvis du har en anden baggrund og er entusiastisk omkring opgaverne, så hører vi gerne fra dig.

Din mulighed for at skabe effektive løsninger

Som Shipping Coordinator bliver du en central figur i vores operations-team. Sammen med vores dygtige medarbejdere får du ansvar for at koordinere lastning og losning samt sikre en gnidningsfri og effektiv håndtering af fragtopgaver. Dine opgaver spænder bredt fra administrativ til praktisk koordinering og inkluderer tæt samarbejde med både kunder og leverandører. Med denne rolle får du mulighed for at udvikle dine færdigheder i en engageret og alsidig shippingverden.

Dine nøgleopgaver vil omfatte:

  • Modtagelse og behandling af bookninger fra kunder.
  • Tilrettelæggelse og optimering af vores leverandørnetværk samt håndtering af opgaver fra start til slut.
  • Planlægning og behovsafstemning med afskiber, modtager, reder, havnemyndigheder og andre interessenter.
  • Håndtering af Agency-, Projekt- og Navy-skibsanløbsopgaver.
  • Sikring af sikkerhed og kvalitet i opgaveløsningen i overensstemmelse med risk assessments.

Bliv vores nye koordinator

Vi leder efter en struktureret og løsningsorienteret person med erfaring fra spedition, logistik, skibs- eller transportbranchen. Du har en fleksibel indstilling og trives med både administrative opgaver og praktisk koordinering på kajen. Din sans for detaljer kombineret med evnen til at skabe overblik gør dig til en dygtig problemløser i et engageret miljø.

Vi ser gerne, at du har følgende færdigheder:

  • Erfaring med dokumenthåndtering og koordination i forbindelse med lastning og losning.
  • Baggrund inden for spedition, søtransport eller logistik og kendskab til shippingbranchens processer.
  • Erfaring med lashingsudstyr og håndtering af dry-cargo og tankskibe er en fordel.
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
    Kørekort B.

Vi tilbyder

Hos SDK får du en arbejdsplads med højt til loftet og en kultur, hvor dine ideer og bidrag bliver værdsat. Vi arbejder tæt sammen, bruger hinandens erfaringer og sørger for, at vi hver dag har det godt sammen – både fagligt og socialt. Her får du mulighed for at udvikle dig i et solidt fællesskab, hvor arbejdsglæde og faglig stolthed går hånd i hånd.

 

Bliv en del af SDK FREJA Gruppen

SDK FREJA gruppen er en full-service logistik- og shippingvirksomhed. SDK FREJAs primære aktiviteter er spedition inden for vej-, luft-, søtransport og projektopgaver, kontrakt logistik samt stevedoring, agentur og krydstogtsegmentet, og ligeledes kommerciel befragtning og linerservices. 

Virksomheden tilbyder specialiserede logistikløsninger indenfor sundhedspleje, varehusstyring og køling, og er repræsenteret med mere end 60 kontorer i Nordeuropa inkl. strategiske positioner i Kina og Spanien.  

SDK FREJA er et af de få uafhængige og privatejede, lokale logistik- og shippingvirksomheder i mellemstørrelsen. Med flere end 1.500 ansatte i 8 lande fokuserer SDK FREJA på at være ét samlet kontaktpunkt og at skabe pålidelige og effektive løsninger på tværs af industrier. 

SDK FREJA gruppen er del af det danske, familieejede United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter og IT - og er repræsenteret i 40 lande med flere end 4.500 ansatte. 

SDK FREJA Gruppen
4400 Kalundborg
Sjælland
Danmark

Sådan ansøger du

Er du klar til at tage udfordringen op?

Hvis du føler, at denne stilling er som skabt for dig, så tøv ikke med at søge! Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Labuz på telefon +45 40 87 89 97.

Søg job

Send til en kollega

0.035