CFO til udviklingsorienteret virksomhed
Vil du have en ansvarsfuld rolle, hvor du med din stærke faglighed inden for økonomiområdet, din sans for optimering og din nærværende ledelsesstil skal være med til at sætte retningen? Så læs mere om stillingen som CFO lige her…
Anerkendt virksomhed i fødevarebranchen
Dansk kvalitet, godt håndværk, effektivt produktionsapparat og sidst men ikke mindst ordentlighed. Det er hovedingredienserne i DanePorks succes. Med mere end 30 års erfaring i branchen har det kvalitetsbevidste slagteri opbygget en høj faglighed og eksporterer i dag kød af den bedste kvalitet til hele verden.
Til at stå i spidsen for økonomiområdet leder virksomheden netop nu efter en CFO, der bliver en tæt sparringspartner for virksomhedens CEO i relation til såvel strategiske som operationelle beslutninger samt en del af topledelsen med fem lederkolleger, som ser frem til at få glæde af din ekspertise.
Du kan mere konkret se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Overordnet ansvar for økonomistyring i bred forstand herunder ledelse, udvikling og optimering af strategi, processer, procedurer og politikker for økonomiområdet
- Overordnet ansvar for økonomi, HR, administration, IT og ESG
- Motiverende personaleledelse af 10 medarbejdere
- Sikre kontinuerlig effektivisering, automatisering og digitalisering
- Ansvar for cash flow, budget, årsregnskab (herunder skat og revision) og rapportering
- Deltage i ledergruppeaktiviteter og bestyrelsesmøder herunder forberede og præsentere økonomiske nøgletal
Din base bliver på virksomhedens moderne kontorfaciliteter St. Lihme – lige i smørhullet mellem Vejle og Billund.