23948sdkhjf
Del siden
Job

Centerchef til Tradium Ring Djursland

Har du lyst til at stå i spidsen for professionelle samarbejder om køretekniske kurser til nogle af Danmarks største transportfirmaer og offentlige kunder, hvor der er fokus på både grøn omstilling og køretekniske færdigheder?

Ansøgningsfrist
28. februar 2024
Forventet start
1. april 2024
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Randers Kommune

Tradium søger en engageret centerleder til sit unikke køretekniske anlæg, og en leder der i tæt samarbejde med både beslutningstagere hos kunder samt engagerede medarbejdere og ledere skaber kompetente chauffører gennem attraktive træningsfaciliteter og undervisning af høj kvalitet samt et attraktivt arbejdsmiljø.

Forretningsorienteret og samskabende ledelse
Din primære opgave er sammen med ledelse og medarbejdere at løfte det køretekniske anlæg til et nyt niveau med stærke bånd til både private og offentlige kunder indenfor transport og køreteknik. Som centerleder er det vigtigt, at du både kan skabe resultater og relationer med beslutningstagere hos vores kunder og kan fremme potentialet hos dine medarbejdere.
Du kan tage ansvar på tværs, understøtte samskabende processer og styre den faglige og pædagogiske retning for vores voksne kursister.

Du får ansvar for, i tæt samarbejde med ledelsen og medarbejdere, at:

  • Vedligeholde og udbygge et stærkt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere både hos kunder, faglige organisationer samt andre skoler
  • Skabe rammer for den pædagogiske og faglige udvikling samt ledelse af uddannelser
  • Varetage personaleledelsen og sikre medarbejdernes pædagogiske udvikling
  • Sikre et tæt samarbejde om efteruddannelse indenfor transportområdet i Randers
  • Udarbejde budgetter og følge op på regnskaber og resultater
  • Udvikle og fastholde strategier og handlinger for uddannelsesområdet – herunder sikre et tæt samarbejde om efteruddannelse med transportområdet hos afdelingen i Randers
  • Sikre en fortsat høj trivsel hos både medarbejdere og kursister
  • Du formår derfor at kombinere udvikling på det forretningsmæssige område med den faglige og lovgivningsmæssige udvikling på uddannelsesområdet samt den pædagogiske vinkel.

Din profil og baggrund
Gennem en atmosfære af et gensidigt tillidsfuldt samarbejde med dine medarbejdere, dine lederkolleger og kunderne, ved du som erfaren leder, at der skabes succes og resultater.

Du har en relevant uddannelse - evt. en lederuddannelse - og er klar til fortsat at udvikle dine lederkompetencer. For at få succes er det vigtigt med erfaring med ledelse af et driftsområde - herunder ledelse af team, budgetansvar og drift – og erfaring med at skabe gode relationer til kunder. Du kan derfor begå dig på alle niveauer i større organisationer.
Du har måske også allerede erfaring med eller fra transportbranchen eller lignende og gerne også kendskab til erhvervsskoleområdet. Dette er dog ikke et krav.

Som person er du udadvendt, tillidsskabende, arbejdsom og vedholdende, og en god rollemodel for samarbejde på tværs af organisationen. Du kan analysere de processer, sammenhænge og helheder, som du indgår i, hvorfor du formår både at opbygge og vedligeholde stærke og konstruktive relationer.

Vi tilbyder dig
Et spændende lederjob i en dynamisk organisation i rivende udvikling med fokus på vores vision, værdier og pejlemærker. Du kommer til at arbejde med spændende opgaver med fokus på at udvikle Tradium til fremtiden både i eget område og sammen med ledere og medarbejdere på tværs i organisationen. Du finder støtte i organisationen til at udøve din lederrolle, ligesom vi har fokus på at støtte og styrke dine lederkompetencer.

I hverdagen får du reference til uddannelseschefen og bliver en del af et engageret lederteam på 6, der bruger hinanden som aktive sparringspartnere og udvikler sammen.
Derudover får du også 33 engagerede kolleger i Tradiums tværgående ledelsesteam, hvor vi har fokus på både strategisk udvikling, pædagogisk ledelse - og daglig drift - men vi har ”højt til loftet” i forhold til at udvikle og tænke nyt.

Ansættelse sker i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Dit arbejdssted er som udgangspunkt på AMU-Centervej 2, Pederstrup, Kolind.

Ansøgning
Har du lyst til at vide mere om stillingen og stedet, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Lars Bagger Hansen tlf. 41880029. Ellers sender du CV og en motiveret ansøgning via ansøgningslinket senest den 28. januar 2024.

Vi forventer at holde to samtalerunder - første gang den 5. februar og evt. den 21. februar 2024.

Vi vil se frem til at byde dig velkommen den i marts/april 2024 eller efter aftale. Det vigtigste for os er, at vi sammen er det bedste match.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede - uanset personlig baggrund - til at søge stillingen.

Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32806872
P nummer: 1016409304

Kontaktperson

LBH
Lars Bagger Hansen
Uddannelseschef
+45 41 88 00 29 lbh@tradium.dk

Arbejdssted

Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Randers Kommune
Danmark

Send til en kollega

0.062