23948sdkhjf
Del siden
Job

Applikationssupporter

Engageret applikationssupporter med kundeservice-flair

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland
  • Vil du være en del af en virksomhed i en rivende udvikling og en af autobranchens førende danske aktører?
  • Bliver du drevet af at hjælpe andre?
  • Kan du holde hovedet koldt og mange bolde i luften og har du et stort servicegen?
  • Er du samtidig også god til at tale med mange forskellige typer i telefonen, og forstår at yde en høj kundeservice?
  • Er du stærk i at betjene og sætte dig ind i applikationer?

.. så er det lige dig, vi mangler.

Lige nu søger vi en kollega til vores hovedkontor i Brabrand, der med sin passion for god kundeservice, sin forretningsforståelse og IT-flair, vil kunne supportere vores kollegaer i hele koncernen.

Sæt dig selv i spil

Hos CAC bliver du en del af et dynamisk team med dygtige og målrettede arbejdskollegaer. Sammen med teamet vil du være med til at levere en høj kvalitet af service til vores kollegaer i CAC og au2parts. Du kan glæde dig til et spændende og udfordrende job i en stærk virksomhed, hvor du kan være med til at præge den fremtidige udvikling. IT-afdelingen er karakteriseret af et stærkt samarbejde, et godt humør og en positiv tilgang. Stillingen er på 37 timer.

Dit primære ansvarsområde bliver at yde 1. level support til dine kollegaer i CAC Koncernen. Du kommer til at supportere en bred brugerflade – alt lige fra vores kundeansvarlige, kollegaer i administrationen og ud til vores 40 au2parts afdelinger. Uanset hvem der henvender sig, sætter vi altid en ære i at yde en fremragende service.

Du kommer til at yde support via telefon, på sager indmeldt via vores ServiceDesk samt gennem walk-in support.

Mere konkret betyder det, at du vil komme til at beskæftige dig med:

  • Support af koncernens ERP-systemer, herunder to Navision løsninger samt Microsoft Dynamics 365 Business Central
  • Brugeradministration i AD & MDM
  • Dokumentation af arbejdsgange
  • Klargøring af hardware til vores brugere

Dine evner og personlighed

  • Du er klar til at tale meget i telefon
  • Du sætter en ære i at yde en professionel service
  • Du forstår at sætte brugeren i centrum
  • Du værdsætter god service og højt humør
  • Du forstår og kan kommunikere på alle niveauer
  • Du fungerer i et til tider hektisk miljø 
  • Du er positiv, fleksibel og besidder gode samarbejdsevner
  • Du er mødestabil og forstår, hvordan man er en god kollega
  • Du er udadvendt, struktureret og har overblik og følger opgaverne til dørs
  • Du påtager dig ejerskab og ansvar, når tingene kræver lidt ekstra
  • Kommunikation og empati føles naturligt for dig, og du trives i rollen som supporter og team-player
  • Du taler og skriver dansk flydende samt kan begå dig på skrift og tale på engelsk.

Vigtigst er det, at du har en god it-forståelse, brænder for servicefunktionen og hurtigt kan tilegne dig ny viden. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med support af Navision / Business Central, brugeradministration i AD og opsætning af pc’er/mobiltelefoner – herunder også MDM.

Forudsætninger

Har du tidligere været ansat i en kundeservicefunktion, i rollen som supporter med telefonen som dit primære værktøj, eller ’bare’ ved, hvad der skal til for at hjælpe andre med IT-systemer, vil du have nogle klare forudsætninger.

For os handler det om at have den rette indstilling og gå-på-mod. Har du det, sørger vi for at give dig en grundig oplæring.

Bliv en del af en nyskabende og danskejet virksomhed

CAC er ejet af C.A.C. Fonden, der yder støtte til danske samfundsgavnlige, kulturelle eller sociale formål. CAC har dermed et stærkt og langsigtet ejerskab. Koncernen har omkring 750 medarbejdere og omsætter for over 1 mia. kr. årligt.

CAC Koncernen er kendetegnet ved en række stærke værdier; troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kollegaer og et inspirerende arbejdsmiljø. CAC tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, gratis fitness og særlige personaleaftaler.

CAC
Sintrupvej 12
8220 Brabrand
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Er du vores nye kollega?

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt og senest d. 15. december 2023. - Tiltrædelse snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg job

Send til en kollega

0.05