Reservedelsekspedient til CAC Brabrand/Glostrup

Vil du være en del af en virksomhed i en rivende udvikling og en af autobranchens førende danske aktører? Så er det dig, vi mangler!
CAC, med hovedsæde i Brabrand, søger lige nu til vores afdeling i Glostrup og i Brabrand en dygtig og selvkørende reservedelsekspedient, som vil være med til at yde branchens bedste service til vores kunder indenfor OE-reservedele.
Dine opgaver vil primært være telefonekspedition og support af vores mange kunder i autobranchen.
Dine kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har stor interesse i og kendskab til biler. Vigtigst er det dog, at du har lyst til at sælge og betjene vores værkstedskunder på telefonen. Der kan være flere indgange til stillingen – du kan enten være uddannet reservedelsekspedient eller udlært mekaniker med sans for salg og service. Det vil være en fordel, såfremt du har erfaring inden for autobranchen eller en lignende stilling – vigtigst er dog, at du har lyst til at sælge OE-reservedele og betjene kunder pr. telefon. Vi giver dig en grundig oplæring i vores produkter og systemer, så du er rustet til opgaverne.
Du er serviceminded til fingerspidserne og brænder for at yde en god kundeservice. Som person er du struktureret, og du trives med en alsidig og travl hverdag – ligeledes falder det dig naturligt at være selvstændig i din arbejdsmåde, hvor du bevarer det store overblik. Vi forventer desuden, at du har teknisk flair og anvender IT som en naturlig del af din hverdag. Herudover skal du beherske engelsk og også gerne tysk.
Vi kan tilbyde:
- En udfordrende og spændende hverdag
- En uformel organisation, som er klar til at hjælpe dig
- Har fair for IT, og gerne kendskab til BC eller Navision
- En mulighed for at skabe din egen hverdag og sætte dagsordenen
- Ansættelse i et dansk firma med sunde traditioner og hvor stabilitet er kodeordet
- Et team af gode kollegaer
Bliv en del af en dansk virksomhed
CAC er ejet af C.A.C. Fonden, der yder støtte til danske samfundsgavnlige, kulturelle eller sociale formål. CAC har dermed et stærkt og langsigtet ejerskab. Koncernen har omkring 750 medarbejdere og omsætter for over 1 mia. kr. årligt.
CAC-koncernen er kendetegnet ved en række stærke værdier - troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø. CAC tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, gratis fitness og særlige personaleaftaler.