Leasing- og kreditkonsulent til leasingselskab i hurtig udvikling

Er du vores nye analytiske, talstærke og servicemindede leasing- og kreditkonsulent? Og vil du være en del af et fantastisk team i et af Danmarks hurtigst voksende leasingselskaber?
”Du bliver fagligt udfordret og støder hver dag på nye, spændende opgaver, i et ungt, dynamisk og underholdende miljø. Nøgleordet i forretningen er ansvarlighed, både over for kunder og kollegaer.”
Velkommen til Fleasing A/S
Fleasing A/S er et af Danmarks hurtigst voksende leasingselskaber i flexleasing-markedet. Med udgangspunkt i Nordsjælland, leaser vi luksusbiler til både private og erhvervskunder i hele Danmark. Fundamentet for vores virksomhed er langvarige kunderelationer og gode kundeambassadører skabt på en platform bestående af high-end biler – drevet af el, hybrid samt diesel og benzin. Selvom vi ”lever stille”, og fortsat øver os på at være synlige i markedet, oplever vi en markant stigende efterspørgsel. Vi har derfor udvidet vores showroom og fået endnu flere high-end biler på lager. Men vi har også brug for flere hænder, det er her, du kommer ind i billedet.
Vil du være med til at udvikle et nyt forretningsområde?
Fleasing A/S har igennem mange år været frontløber på markedet for finansiel leasing af luksusbiler til husets kunder. I takt med, at vi nu også udbyder leasing af luksusbiler via samarbejdspartnere, har vi brug for din hjælp.
Du vil være ansvarlig for den daglige kontakt med vores samarbejdspartnere samt assistere vores kredit-og forhandlerchef med kreditvurderinger af de kunder, som kommer til os via samarbejdspartnere.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- Lave kreditvurderinger
- Have dialog med samarbejdspartnere
- Tage på besøg hos samarbejdspartnere og relevante kunder
- Medvirke til implementering af nye tiltag inden for kreditområdet
- Udarbejde diverse rapporterings- og ad hoc-opgaver
Fleasing A/S vokser, og vi vokser stærkt. Der vil derfor være rig mulighed for, at du udvikler din rolle hos os.
Hos Fleasing A/S træder du ind i et professionelt, men uformelt miljø, hvor samarbejde er en vigtig del af hverdagen. Vi hjælper hinanden med at skabe de bedste resultater og sætter stor pris på et godt socialt sammenhold.
Herudover nyder du godt af vores mange personalegoder, herunder sundhedsforsikring, fri telefon og frokostordning samt løn efter kvalifikationer.
Vi forestiller os, at du:
- er færdig med minimum en bankuddannelse, finansøkonom, en bachelor eller at du læser HD 2. del
- er detalje- og kvalitetsorienteret
- betjener Office-pakken, herunder Excel
- er it-kyndig og hurtig til at sætte dig ind i nye systemer
- løser dine opgaver struktureret og selvstændigt, og at du udviser ansvar for dine opgaver
- er i stand til at udfordre eksisterende processer på en positiv måde, og udviser proaktivitet i arbejdet med at optimere processer og arbejdsgange
- formulerer dig godt på dansk i både skrift og tale
- er imødekommende og serviceminded over for både kollegaer og kunder