Katalogassistent
Vil du være med til at sikre, at vores produktprogrammer er branchens bedste? Arbejder du systematisk og resultatorienteret med stort overblik og drive? Så har du her muligheden for at blive en del af et team af engagerede kolleger i et internationalt og dynamisk miljø med spændende, udfordrende og afvekslende opgaver.
TRISCAN er en danskejet og moderne virksomhed i vækst. Gennem konceptskabelse, markedsføring og distribution af autoreservedele til det frie eftermarked, har TRISCAN opnået en væsentlig position på de skandinaviske markeder og en stærkt stigende afsætning i resten af Europa. TRISCAN beskæftiger over 100 medarbejdere i Danmark og Tyskland, og råder over i alt 20.000 m2 lager og administration.
Et udfordrende, afvekslende og selvstændigt job
Fuldt dækkende produktprogrammer med produktdata af høj kvalitet har altid været ét af vores kendemærker og kan tilskrives en stor del af vores succes. For at fastholde vores position i en branche kendetegnet af stigende digitalisering videreudvikler vi løbende vores elektroniske katalogsystem. I den forbindelse søger vi en katalogmedarbejder til vores produktafdeling i Brabrand, der i tæt samarbejde med produktkoordinatorerne bl.a. kommer til at arbejde med:
- Opdatering af vores elektroniske katalogsystem
- Oprettelse af varenumre
- Godkendelse af vareprøver
- Ad hoc opgaver
Kendskab til reservedele, IT-minded og flair for sprog
Det er en fordel hvis du allerede har kendskab og interesse for biler og reservedele, men ikke noget krav. Vi forventer derimod at du er IT-minded. Da vi er en international virksomhed, er det nødvendigt at du som minimum læser og forstår engelsk.
Få et godt og socialt arbejdsmiljø
Du bliver en del af et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø i en virksomhed, som påtager sig socialt ansvar på flere områder. Du tilbydes mulighed for at være en del af en fælles kantineordning og for at være medlem i en meget aktiv personaleforening, med mange forskelligartede tilbud.
Kompetencer
- Interesse for biler og reservedele
- IT-minded
- Engelsk
Vi tilbyder
- Fast løn med pensions- og sundhedsordning
- Faste arbejdstider
- Grundig oplæring
- Frihed under ansvar