23948sdkhjf
Del siden
Job

Automekaniker - giv din faglighed videre !

Vil du give vores mekanikerelever den ballast, de skal bygge deres arbejdsliv på? Eller give vores faglærte kursister en opdatering af deres viden?

Ansøgningsfrist
24. september 2023
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

Du behøver ikke at have undervist før eller være et teknisk geni. Når bare du har viljen til at engagere dig i dine elever, så lærer vi dig resten,” siger uddannelsesleder Anders Murmann.

Nysgerrig på din nye hverdag? Så se Kasper og Lars fortælle om jobbet her.

Mercantec – blandt branchens største og bedste

Som erhvervsuddannelse er vi blandt de største, og vi ligger i top 3, når det gælder tilfredsheden fra både elever og samarbejdspartnere.  

Vi lærer dig det, du skal – om både undervisning og teknik

Du følger en erfaren underviser den første måneds tid. Her får du lige så stille lov at prøve kræfter med at undervise selv. Og du bliver sluppet fri, når du er klar. Undervisningsmaterialet har vi allerede parat til dig –
og så giver vores tætte samarbejde med bilimportørerne rig mulighed for at udvikle sig fagligt.

Hvis du mangler teknisk viden, lærer vi dig op internt eller sender dig på kursus i Paris, Stockholm eller hos de danske importører.  

Undervis på vores hovedforløb eller efteruddannelse

Hver dag former du de elever, der uddanner sig til fremtidens mekanikere, eller også støtter du de færdiguddannede svende i branchen med at efteruddanne sig. Vi mangler nemlig begge typer undervisere.

Sammen finder vi ud af, hvad der passer dig. Eleverne på hovedforløbet har nemlig brug for en mere pædagogisk tilgang. Til gengæld kræver kursisterne på efteruddannelsen et ekstra højt fagligt niveau.

Uanset hvad du vælger, kommer du til at:

  • undervise i fejlfinding, service og reparation på alle typer personbiler
  • forberede undervisning
  • løbende holde dig fagligt ajour med nye tendenser.

Et fællesskab, der er værd at stå op om morgenen for

Du bliver en del af et team med kolleger, der underviser den samme type elever. Så der er altid masser af sparring.

Vi besøger både bilfabrikker og holder hyggearrangementer sammen, for hos os går det faglige nørderi hånd i hånd med det gode sammenhold.

”Mange af os møder tidligere, end vi skal og får en kop kaffe og en sludder. Og de faglige snakke fra formiddagspausen fortsætter tit henover frokost. Vi kan slet ikke lade være,” fortsætter Anders.

Du ville nyde at lære fra dig og har:

  • svendebrev som automekaniker
  • nogle års erfaring fra et værksted
  • nysgerrigheden til selv at lære nyt og følge med den tekniske udvikling
  • kørekort (men det giver næsten sig selv).
Mercantec
Viborg
8800 Viborg
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Klar til en toptunet arbejdsplads?

Så send os din ansøgning og dit cv hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så søg hellere i dag end i morgen.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte uddannelsesleder Anders Murmann på 2013 0637 eller anmu@mercantec.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Søg job

Send til en kollega

0.109