23948sdkhjf
Del siden
Job

Mercantec søger underviser til efteruddannelse i autoteknik

Har du bred erfaring med autoteknik, og brænder du for at dele din viden med andre? Så er du måske vores kommende underviser til efteruddannelse inden for autoteknik

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

Du bliver en del af vores dedikerede team af undervisere, der brænder for at dele deres viden og erfaring med både kommende og nuværende mekanikere og teknikere. Som underviser på efteruddannelsen deler du ud af din faglige stolthed, og du er med til at sikre, at branchen er opdateret med den nyeste viden.

Dine kommende kolleger Kasper og Lars fortæller mere om jobbet i denne lille film

Jobbet som underviser
Din primære opgave bliver at undervise på efteruddannelseskurser inden for fx el- og hybridbiler, service og fejlfinding, klargøring og opdatering. Det er derfor nødvendigt, at du har en dybdegående viden om autoteknik, men vi forventer naturligvis ikke, at du ved alt! Du er nysgerrig, du interagerer med dine kursister, og du er åben for at lære sammen med kursisterne – for nogle gange ved de måske mere om et specifikt emne end dig.

Du kan se mere om vores kursusudbud her

Vigtigst er det, at man kan se og fornemme, at du er stolt af dit fag og engageret i udviklingen i branchen, og at du formidler din viden på en klar og engagerende måde.

Vi er pt. 4 undervisere i vores efteruddannelsesteam, men samlet i afdelingen får du mere end 30 kolleger, som alle på hver deres måde har fokus på at uddanne professionelle til autobranchen. Som en del af afdelingen bidrager du til den løbende udvikling af afdelingen, vores uddannelser, kurser og undervisningsmetoder, og du får indsigt i den nyeste teknologi og mulighed for faglig fordybelse, samtidig med at du er med til at forme fremtidens autoteknikere.

Om dig
Du trives bedst i selskab med andre, og du får energi af at drøfte forskellige vinkler på faglige problemstillinger. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og du er generelt frisk på at afprøve nye ideer og koncepter.

Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har erfaring med undervisning eller anden formidling, men det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med det og give din entusiasme for teknologi og din faglighed videre til vores kunder i branchen.

På det mere praktiske plan har du

  • Svendebrev som automekaniker, og du har meget gerne suppleret din uddannelse med videreuddannelse eller specialistviden.
  • Lyst og evne til at udvikle dig og lære nyt både fagligt, pædagogisk og personligt
  • Et bredt kendskab til IT (primært office-pakken)
  • Et rimeligt kendskab til engelsk i skrift og tale

 

Mercantec
H.C. Andersens Vej 9
8800 Viborg
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Yderligere information og ansøgning

Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, må du meget gerne kontakte uddannelsesleder Anders Murmann på telefon 2013 0637 eller projektleder Lars Kristensen på telefon 6171 7025.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. august 2023. Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med løn efter kvalifikationer og en attraktiv pensionsordning. Vi vil gerne have din ansøgning senest den 21. maj 2023.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team.

Søg job

Send til en kollega

0.047