Økonomichef til Jørgensen & Utoft
Har du helt styr på de økonomiske nøgletal? Falder det dig naturligt optimere, udvikle og sætte retning? Og motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og ledelse? Så kig nærmere på stillingen som økonomichef hos Jørgensen & Utoft i Vejle.
Førende leverandør og specialist i flade stålprodukter
Jørgensen & Utoft er en af Nordens førende leverandører inden for plader til den pladebearbejdende industri; og virksomheden leverer stålprodukter til såvel den mindre maskinfabrik som den store internationale koncern på tværs af en række forskellige brancher. Med et indgående indblik i stålbranchen, fokus på god service og et stort varelager leverer virksomheden lige præcis de formater, som kunden har brug for – i rette tid og til rette pris.
Netop nu er den specialiserede virksomhed på udkig efter dig, der kan varetage det overordnede ansvar for driften af virksomhedens økonomifunktion. Hvis du er den nye økonomichef, får du en strategisk og central position i virksomheden, hvor du kan se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Fastlægge mål og strategi for økonomifunktionen og sikre effektivisering, optimering og udvikling ift. forretningsgange
- Udarbejde budgetter og sikre retvisende og rettidig månedsrapportering og årsafslutning herunder løbende opfølgning og udarbejdelse af ROY-forventninger
- Motiverende ledelse af et team bestående af tre medarbejdere
- Udarbejde og vedligeholde virksomhedens ESG-regnskab
- Kontinuerlig likviditetsstyring og Risk Management
- Ansvar for IT herunder kontakt til IT-samarbejdspartner
- Kontakt til revisor, forsikring og bank
Du får base på virksomhedsdomicilet i Vejle, hvor du vil være en stærk faglig sparringspartner – både for ledelsen, medarbejderne i økonomiafdelingen og virksomhedens øvrige medarbejdere. Du refererer direkte til direktør, Morten Bech.