23948sdkhjf
true

Maskinmester - Ekspert i tekniske detaljer

Drømmer du om at arbejde med teknisk dokumentation i en dynamisk afdeling sammen med dygtige kolleger?
Oprettet
Ansøgningsfrist
2. december 2022
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland
Søg job

Og vil du have en vigtig rolle i MAN Energy Solutions’ ambitiøse klimamål for nye og retrofittede 2-takt motorer?

Så er dette det helt rigtige job for dig!

Hvad er mine opgaver?

Du kommer til at

  • Udvikle og vedligeholde teknisk dokumentation i tæt samarbejde med dit team og øvrige specialister
  • Kommunikere med kunder og motorbyggere
  • Deltage i tekniske projekter, og projekter, der løbende udvikler afdelingens værktøjer og arbejdsgange
  • Dele din viden og give konstruktiv feedback

Hvem er jeg?
Som person forestiller vi os, at du er god til at kommunikere, fleksibel og målrettet, samt at du befinder dig godt i et specialist team og bor i Danmark.

Professionelt forestiller vi os, at du er maskinmester med stor interesse for at formidle teknisk dokumentation til en varieret målgruppe i den internationale flåde. Da vi er et stærkt globaliseret firma, vil du trives bedst, hvis du er vant til at arbejde i et internationalt miljø, der er karakteriseret ved multikulturelt samarbejde.

Hvordan er mit team?
Dit nye team består af 12 tekniske specialister, der arbejder dedikeret med teknisk dokumentation og har stort fokus på digitalisering, for at sikre, at den rigtige information er tilgængelig for den rette person på den rette platform. Sikkerhed for driftspersonalet ombord og pålidelighed af motorerne er en del af vores DNA. Vi arbejder tæt sammen med kolleger på vores kontor i Indien. Vi har Mentor ordning, og et grundigt træningsforløb.

Et medlem af dit nye team beskriver kulturen som: ”Stærkt og entusiastisk team, med stort fokus på at levere den bedste kvalitet. Der er god plads til humor, og vi har gode kollegiale og sociale relationer”.

Hvem er MAN Energy Solutions?
Med hovedkvarter i Tyskland beskæftiger MAN Energy Solutions omkring 15.000 medarbejdere over hele verden. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for advanced engineering leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet ”Future in The Making”, fordi vi bl.a. gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en kulstofneutral økonomi.

Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde?
Vi kan dertil tilbyde dig udfordrende arbejdsopgaver, inspirerende arbejdsmiljø og en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde, både lokalt og på tværs af landegrænser. Hos os er der højt til loftet og masser af højtkvalificerede og dygtige kollegaer, som arbejder over 120 steder rundt omkring i verden. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension samt en række andre tilbud, der bl.a. omfatter:

  • Helbredssikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Firmarabatordninger
  • Stor fleksibilitet
  • Gratis parkering

 

Sådan ansøger du

Hvordan ansøger jeg?
Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig! Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” og ved at vedhæfte en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er fredag den 2. december. Vi afholder dog løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager Henrik D. Kaspersen på telefon +45 29 17 04 44. Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.

MAN Energy Solutions opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.


Søg job



Kontaktinformation
MAN Energy Solutions

MAN Energy Solutions
Teglholmgade 41
2450 København SV

Send til en kollega

0.079