23948sdkhjf
Del siden
Job

Auditor Inden For ´Fair Løn- Og Arbejdsforhold´

Er du kundefokuseret og ynder at levere en høj grad af service? Er du interesseret i socialt ansvar og i at skabe fair og gode arbejdsforhold? Så bliv en del af en dynamisk virksomhed med inspirerende og udfordrende opgaver, hvor vores kunder er kernen i det, vi gør.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Er du vores nye auditor inden for området ”indsats for fair løn- og arbejdsforhold”?

Velkommen til Bureau Veritas

Med et af verdens stærkeste brands i ryggen får du mulighed for at gøre en forskel i en global og bæredygtig virksomhed. Bureau Veritas er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed. Vi gennemfører årligt mere end 7.500 virksomhedsbesøg. Vi drives af at gøre en forskel for den verden vi lever i, og vi er på udkig efter dig, der drømmer om at sætte dit aftryk.

Vær bindeleddet mellem forretningen og kunderne

Som auditor inden for social ansvarlighed hos Bureau Veritas vil du primært have fokus på at hjælpe offentlige og private virksomheder med at skabe fair løn- og arbejdsvilkår. Du vil derfor have en stor kontaktflade, hvor du både skal planlægge og gennemføre kontrol- og stikprøvebesøg med fokus på løn- og arbejdsforhold. Din dagligdag vil bestå i mange forskellige opgaver som bl.a. inkluderer interview med medarbejdere på forskellige arbejdspladser samt dialog med interessenter og dertil indsamling af observationer og dokumentation, som skal gennemgås i forhold til gældende overenskomst og lovgivning. Derudover skal du udarbejde redegørelser og rapporter.

Du vil blive del af en virksomhed med fantastiske og gode kollegaer, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og hvor der er plads til forskelligheder og hjælp, hvis der skulle være behov for det. Ikke mindst rummer vi mange roller og opgaver, der gør det interessant at møde på arbejde hver dag, og hvor det er muligt at udfordre og blive udfordret.

Hvad vil gøre dig succesfuld hos Bureau Veritas?

Vi forestiller os, at du har et godt kendskab til arbejdsmarkedsforhold, overenskomster, løn- og arbejdsvilkår og måske også har arbejdet med virksomheders sociale ansvar. Du kommer med erfaring fra entreprenørbranchen, tilsynsvirksomhed, arbejdsgiverforening, fagforening eller revisionsbranchen.

Med dit mindset sikrer du struktur og planlægning af din tid, og med gode kommunikationsevner i skrift og tale, gerne på flere sprog, sikrer du en åben og ærlig dialog mellem interessenter.

 

Bureau Veritas
Oldenborggade 25
7000 Fredericia
Danmark

Sådan ansøger du

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Søren Christensen, Sales & Development Manager, på +45 20 62 68 07

Send din ansøgning hurtigst muligt ved at trykke ’apply’. Vi lukker for rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg job

Send til en kollega

0.047