23948sdkhjf
true

Product Manager Med Kommerciel Kemiprofil Til FTZ Indkøb

Er du velbevandret i den kemiske verden inden for bl.a. teknisk spray og professionelle rengøringsmidler og vil du være med til at placere FTZ på landkortet som Autobranchens bedste leverandør af værksteds-kemi, så har vi jobbet til dig.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark
Søg job

Til vores indkøbsafdeling søger vi en Product Manager, som vil være ansvarlig for produktporteføljen for værksteds-kemi, herunder ekspert med teknisk viden, kampagnestyring, leverandørsamarbejde, prissætning af varesortiment og som har lyst til og mod på at udvikle sig inden for området. 

Du trives i krydsfeltet mellem salg og indkøb i en udfordrende hverdag, hvor dit bidrag skal være med til at løfte vores salg af teknisk spray og professionelle rengøringsmidler til nye højder. Til tider skal du agere blæksprutten, der bevarer overblikket over de mange opgaver, og samtidig evner at samle alle tråde og sikrer at det hele går op i en højere enhed. I jobbet får du rig mulighed for at skabe kommerciel succes samt forretningsmæssige forbedringer. Du skal trives med et stort ansvar og muligheden for at yde indflydelse.

Du træder ind i et velfungerende og fagligt kompetent team med 6 engagerede kollegaer, som arbejder med forbrugs- og tilbehørsprodukter til værkstederne. Teamet har stor viden om produkterne, og kontoret emmer af god energi og positiv indstilling til at lykkes sammen. Teamet af en del af Indkøbsafdelingen i FTZ med omkring 35 medarbejdere. I jobbet er der snitflader til mange funktioner i hele FTZ, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer fra bl.a. indkøb, salg, marketing, og kollegaer fra vores afdelinger rundt om landet. 

Om jobbet
Din primære opgaver bliver, at 

  • Udvikle og drive produktstrategiske beslutninger
  • Være ansvarlig for træning/sparring med interne sælgere, så interne kompetencer omkring vores kemiske produkter og løsninger øges
  • Sikre leverandørforhandling – sikre de bedste konditioner og samarbejder
  • Udfærdige forecasts med fingeren på pulsen i forhold til udviklingen af kundernes behov

Om dig:
Vi ser gerne at du har mange års erfaring med teknisk spray og kemi-produkter. Du er specialisten på området, der ved alt om branchen, hvad der driver salget og hvad der er vigtigt for værkstederne og kunderne. Derudover forventer vi, at du

  • Har en stærk kommerciel baggrund og er stærk i kommunikation - især at formidle budskabet
  • Har en holistisk tilgang til salg, produkt- og forretningsudvikling
  • Er stærk i forretningsdrift og har nemt ved at relatere dig til prisforhandling, dataanalyser og generelt excel-arbejde samt leverandøroptimering og -samarbejde
  • Har interesse i at udvikle og forbedre varesortiment
  • Brænder for salg, kunder og kemiske produkter 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med fleksible arbejdstider og mulighed for dage med hjemmearbejde. Du får gode løn- og personaleforhold, overskudsdeling, pensions- og sundhedsordning. 

Tiltrædelse er den 1. juni 2022.

I det daglige refererer du til Procurement & Supply Chain Manager Anders Nørregaard Madsen.

Vi er ved at etablere et innovativt og bæredygtigt hovedsæde og distributionscenter i Rørup, og her flytter vi til i 2024.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Procurement & Supply Chain Manager Anders Nørregaard Madsen på 9133 4040.

Du kan også læse mere om FTZ her.

Sådan ansøger du

Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job og karriere

Kandidater som bliver inviteret til 2. samtale, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil i dagene mellem 1. og 2. samtale. Du vil blive bedt om at præsentere referencer i processen.


Søg job



Kontaktinformation
FTZ Autodele & Værktøj A/S

FTZ Autodele & Værktøj A/S
Hvidkærvej 21
5250 Odense

Send til en kollega

0.11