23948sdkhjf
true

Underviser til mekanikeruddannelsen – lastvogn

Er du en dygtig, erfaren mekaniker inden for lastvognsområdet med styr på teknikker, teknologier, udstyr og et sikkert blik på den teori, der ligger bag? Og kan du begejstre andre for dit fag?
Så er jobbet som underviser på Syddansk Erhvervsskole sikkert interessant for dig!
Oprettet
Ansøgningsfrist
24. oktober 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Autovidencenter Vejle på Syddansk Erhvervsskole søger inspirerende og fagligt erfaren lastvognsmekaniker til et job som underviser ved Danmarks største uddannelsessted for nye lastvogns- og personvognsmekanikere. Vi er en afdeling i vækst med attraktive rammer både hvad angår teknologi, værksteder og plads til det sociale.

 Du vil komme til at undervise vores elever på lastvognsuddannelsens grund- og hovedforløb. Især i den sidste del af uddannelse når vi faglige niveauer, hvor det er særlig vigtigt, at du har indsigt i de tekniske discipliner. Erfaring fra personvognsområdet, landbrugsmaskine- eller entreprenørmaskinemekaniker vil også kunne komme i betragtning.

 Et job som underviser vil måske kalde på nogle andre kvaliteter i dig, end du har brugt før. Du skal blive motiveret af at være med til at udvikle de unge elever og se dem vokse med opgaven. 

 Som person har du et smittende humør og ser lyst på tingene og du er fleksibel og løsningsorienteret.

 Sammen med kollegerne i teamet tager I ansvar og er fagligt ambitiøse på elevernes vegne. I har rig lejlighed til at få indflydelse og præge uddannelsesforløbene.

 Har du ikke erfaring og uddannelse inden for undervisning endnu, så kan du glæde dig til at få det. Diplomuddannelse i erhvervspædagogik indgår i ansættelsen i de første år og din leder og kolleger er parate med sparring, gode råd og vejledning fra den første dag.  

 Du skal komme med minimum 5 års erfaring fra autobranchen og nu være nået til et sted i dit arbejdsliv, hvor du kan tænke dig at dele din faglige viden, erfaring og entusiasme med den nye generation af unge mekanikere og faglærte kursister. Du har selv et svendebrev som mekaniker og meget gerne relevante fag på akademiniveau. Under alle omstændigheder samarbejder vi om en god plan for din kompetenceudvikling efter ansættelsen.

Om ansættelsen
Stillingen er et genopslag på fuldtid med løn, pension og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7 i henhold til central aftale. Begyndelsesløn forhandles i henhold til lokal aftale efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige, pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

 

Sådan ansøger du

Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via www.sde.dk/om-os/ledige-stillinger/ så vi har den senest søndag den 24. oktober 2021. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 43.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder René Stig Jacobsen på telefon 2348 0614 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.



Søg job



Kontaktinformation
Syddansk Erhvervsskole

Syddansk Erhvervsskole
Boulevarden 36
7100 Vejle

Send til en kollega

0.125