23948sdkhjf
true

TECHCOLLEGE søger faglærere til mekanikeruddannelsen

Vi savner nye entusiastiske kollegaer på mekanikeruddannelsen. Evner du at motivere og inspirere fremtidens mekanikere? Og er du en frisk og dygtig mekaniker, som også kan undervise?

Så læs videre…
Oprettet
Ansøgningsfrist
3. februar 2021
Forventet start
1. april 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Nordjylland

TECHCOLLEGE søger velkvalificerede og engagerede undervisere/faglærere til mekanikeruddannelsen, der har lyst til at være en del af vores team. Vi søger faglærere med relevant erhvervserfaring, som har lysten til at lære fra sig og arbejde med unge mennesker.

Du kan godt søge jobbet, selvom du ikke har arbejdet med uddannelse før. Det vigtigste er, at du har en baggrund med erfaring i mekanikerjobbet og, at du har aktuel viden fra det private arbejdsmarked. Branchen er i en rivende udvikling, og der er brug for kræfter, der er nysgerrige på udviklingen.

Jobprofil
Som faglærer vil dit primære arbejdsområde være at undervise på grundforløbet og hovedforløbet. Du skal arbejde sammen med eleverne med henblik på at udvikle deres selvstændighed, modenhed og især faglighed. Du vil indgå i et undervisningsteam, hvor planlægning og udvikling af uddannelsen løbende finder sted.

Hvem er du?

  • Du har grundlæggende erfaring fra mekanikerbranchen.
  • Du er fagligt dygtig og kan og vil lære fra dig.
  • Du ser potentialer i alle og sætter elevernes læring og udvikling i centrum.
  • Du kan godt lide at skabe positive relationer til unge mennesker.
  • Du har gåpåmod, gode samarbejdsevner og vil bidrage aktivt til udviklingen af mekanikeruddannelsen på TECHCOLLEGE.
  • Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden – og er fleksibel, når opgaveløsningen kræver det.
  • Du kan undervise i grundfag som fx dansk, matematik, fysik eller engelsk.
  • Du har gerne en pædagogisk diplomuddannelse, anden pædagogisk baggrund eller pædagogisk interesse.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et spændende og udviklende job. Du vil få faglige udfordringer i et dynamisk, tværfagligt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor du er omgivet af engagerede og kompetente kolleger. Vi har en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone og ses ofte til sociale arrangementer. Vores elever har forskellige baggrunde og fagligheder, hvilket skaber liv på skolen og giver jobbet en ekstra dimension. Da det er et krav, for at kunne undervise på en erhvervsskole, at man har en pædagogisk diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller tilsvarende, vil vi tilbyde uddannelsen som et led i din ansættelse, såfremt du ikke har den.

Ansættelse
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Tiltrædelse
Der er tale om 2 stillinger og vi vil gerne have stillingerne besat pr 1. april 2021 eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler forventes holdt mandag den  8.  februar.

For de kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, holdes 2. samtalerunde inkl. personprofil mandag den 15. februar.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan oplysninger fås ved henvendelse til uddannelsesleder Jakob Pilgaard på mobil 2526 6719.

Sådan ansøger du

Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingerne via TECHCOLLEGEs hjemmeside under ’Ledige stillinger’. Send din ansøgning og dit CV senest onsdag den 3. februar kl 12.

https://techcollege.dk/kontakt/ledige-stillinger/



Søg job



Kontaktinformation
TECHCOLLEGE
Øster Uttrupvej 1
9000 Ålborg

Send til en kollega

0.094