23948sdkhjf
true

Afdelingsleder til dækcenter i Holstebro

Vi har områdets bedste dækcenter.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Nu kan du tage rattet og køre os på førstepladsen, så det bliver dig, man tænker på, når man skal have skiftet dæk i Holstebro og omegn.

Du får muligheden for at gøre afdelingen til din egen. Og du bliver en succes, hvis du kan sørge for, at dine faste kollegaer er glade, og at vi leverer den kvalitet og gode service, Ovethi er kendt for i hele landet.

Vi skifter dæk på alle typer køretøjer
I afdelingen arbejder vi med dæk og fælge. Ikke andet. Vi servicerer til gengæld køretøjer fra alle segmenter – fx varevogne, 4x4, busser, industri, traktorer, lastbiler og entreprenørmaskiner. Så der er aldrig to dage, der er ens.

Vores kunder er især erhverv og landbrug, men du hjælper også private, der kommer ind med almindelige personvogne.

Dine typiske opgaver:

  • Planlægge og fordele de daglige opgaver
  • Tage del i det daglige værkstedsarbejde på lige fod med montørerne – især på værkstedet, men også hos kunderne
  • Være med til at opbygge et større kundenetværk, når du ser mulighederne

Din erfaring er det vigtigste

  • Du har erfaring med lignende opgaver og har et ønske om at stå i spidsen for din egen afdeling.
  • Du har muligvis erfaring som landbrugsmaskinmekaniker, automekaniker eller lignende.
  • Du har kørekort B og gerne truckcertifikat – ellers får du det hos os.
  • Ovethi har et stærkt og velfungerende brand med faste processer og kvalitetskrav, så du skal være struktureret og trives med at holde styr på opgaverne.

Sådan ansøger du

Vil du med på holdet?
Send dit CV og en kort ansøgning til Lars Schmidt, Økonomi- & Driftsdirektør via den grønne knap herunder.

Vi ser frem til at høre fra dig.

A/S OVETHI er en velkonsolideret danskejet virksomhed beliggende på Vestfyn og med 12 afdelinger i Danmark. Vi er p.t. 72 travlt beskæftigede medarbejdere. www.ovethi.dk



Søg job



Kontaktinformation
Ovethi Dansk Dækservice A/S
Nybovej 16
7500 Holstebro

Send til en kollega

0.094