23948sdkhjf
true

Quickpoint A/S søger værkstedschefer

Quickpoint A/S har mange års erfaring med drift af værksteder, og vi er i gang med en spændende transformationsrejse, hvor vi skal blive endnu bedre til alt, hvad vi gør!

Vi forventer at øge antallet af Quickpoint værksteder betragteligt i den kommende tid, og derfor søger vi nu branchens mest kompetente og dedikerede værkstedschefer, til at være med til at drive udviklingen fremad.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Alle regioner

Som værkstedschef i Quickpoint kæden kommer du til at arbejde i professionelle rammer med ordentlige forhold, stærke uddannelsesprogrammer, det bedste værktøj og velafprøvede koncepter, processer og driftsmanualer. Du får dermed de optimale forhold til at drive værkstedet, som var det dit eget, samtidig med at du får al den støtte, viden og professionalisme, som er opbygget i kæden. På sigt er der for de allerdygtigste gode muligheder for at blive franchisetager eller medindehaver af et eller flere værksteder.

Om stillingen

Som værkstedschef bliver du budget- og driftsansvarlig for værkstedet, og dit primære ansvar bliver derfor at sikre en stærk top- og bundlinje. Du planlægger og optimerer dine ressourcer for optimal udnyttelse, og du sikrer efterlevelsen af Quickpoints kerneværdier, som er: Kvalitet, Effektivitet, Kommunikation, Troværdighed og Åbenhed. Du bliver en del af en værkstedskæde med mange dygtige og erfarne kollegaer, som du kan sparre med, så både du og de kan blive endnu bedre til at drive forretning.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • At værkstedet lever op til kravene i driftsmanualen Quickpoints Best Practice
  • At værkstedet performer på Quickpoints KPI værdier, særligt inden for salg og kundetilfredshed
  • At sikre et godt arbejdsklima, hvor du leder og motiverer dine medarbejdere, så de arbejder dedikeret, effektivt og med fokus på at give kunderne kvalitet og best-in-class service
  • At sikre optimalt vareflow, lagerstyring og håndtering af reservedele
  • At sikre orden og oprydning efter Quickpoint standarder, samt sikre vedligeholdelse af maskiner og værktøj
  • Bogføring, fakturering, tilbudsgivning m.m.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet mekaniker eller har en relevant arbejdsmæssig erfaring, gerne med værkstedsdrift og ledelse. Måske har du flere år på bagen som værkstedschef og drømmer om at komme et sted hen, hvor barren bliver sat højere. Eller måske står du på spring til dit første job som øverste leder af et værksted og skal bare have det lille ekstra puf, til at turde at tage springet, med en stærk kæde i ryggen.

Du prioriterer dit arbejde højt og er klar til at tage 100 % ansvar for, at dit værksted bliver en succes. Du er drevet af resultater, en stærk konkurrencementalitet og viljen til at gøre en forskel, og du går gerne forrest og viser vejen for dine medarbejdere, samt tager selv del i både store og små opgaver på værkstedet.

Derudover er det et krav, at du har gode danskkundskaber, både i tale og skrift.

På det personlige plan forventer vi, at du er selvstændig og robust, samt at du arbejder struktureret og med en høj grad af kvalitetssans.

Vi tilbyder

Quickpoint A/S har flere ledige stillinger som værkstedschef i hele landet. Du bliver en del af en værkstedskæde, hvor værdierne kvalitet, kommunikation, troværdighed, åbenhed og effektivitet er i højsædet, og hvor beslutningerne bliver taget uden tøven, så vi hurtigt kan komme videre. Virksomheden har gode arbejdsforhold og et sundt arbejdsmiljø, med en glad og uformel omgangstone.

Med stillingen følger en attraktiv lønpakke, der modsvarer din indsats og dit værksteds resultater, samt en pensionsordning med tilhørende sundhedssikring.

Sådan ansøger du

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tim Søndergaard Söderhamn, Independent After Market Manager på mobil +45 20 30 49 49, eller Brian Andersen, Operationel Manager på mobil +45 21 61 35 25.

Lyder dette som stillingen for dig, så skynd dig at sende en ansøgning og CV via den grønne knap herunder.

Om os
Quickpoint A/S har eksisteret siden 1993 og er en danskejet kæde med hovedsæde i Viborg. Vi har 29 full-service autoværksteder fordelt over det meste af Danmark, og vi er i alt over 130 uddannede mekanikere og dækmontører og 20 lærlinge. Vores mål er at være markedets bedste landsdækkende værkstedskæde, med fokus på Kvalitet, Effektivitet, Kommunikation, Troværdighed og Åbenhed til fordel for vores kunder og vores medarbejdere.


Vi løser alle opgaver i forbindelse med service og reparation af personbiler og er særdeles konkurrencedygtige, både på pris og kvalitet. Vi benytter udelukkende reservedele af OE-kvalitet, så bilerne fortsat kan opretholde eventuelle fabriksgarantier



Søg job



Kontaktinformation
Quickpoint A/S
Hjulmagervej 5
8800 Viborg

Send til en kollega

0.093