23948sdkhjf
true

Kørselsdisponent til store kraner

Er du vild med store kranbiler?
Drømmer du om et administrativt job i transportbranchen?
Så har vi et ledigt job, som måske passer til dig.
Vi søger en kørselsdisponent i vores afdeling for store kraner i Hillerød, på sigt i Allerød (om ca. 1 års tid).
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland

Den ledige stol er i et team på 5 kollegaer, som alle har en afvekslende hverdag, nogle gange lidt hektisk, men altid spændende.

SCT Transport er kendt hos vores kunder som en professionel og pålidelig samarbejdspartner, hvilket kun opnås gennem konstant fokus på kunden, deres opgaver og behov. Servicering af vores kunder har derfor første prioritet i hverdagen.

Stillingen kræver en interesse for de store kranbiler og materiellet. I samarbejde med chaufførerne skal du medvirke til servicering af kranbilerne, samt du skal samarbejde med vores værksteder omkring værkstedsopgaver på bilerne.

Forretningssans, kendskab til entreprenørbranchen, erfaring med store kranbiler, disponering, IT-kundskaber, godt geografisk overblik på Sjælland er nogle af de kompetencer vores medarbejdere har i spil i det daglige og som vi har brug for at du også har eller har lysten og evnen til at lære.

Kollegaerne ønsker sig en medspiller, som er selvstændig og nysgerrig i sin tilgang til de opgaver, som dagen byder på. Du skal være klar til at deltage i det gode samarbejde, støtte op om hinanden, hjælpe hvor du kan se at det er tiltrængt og ligeledes bede om hjælp, når der er behov for det.

Arbejdstiden er fuldtid og planlægges i tidsrummet fra kl. 6 til ca. kl. 17 på hverdage. Der er ligeledes vagtordninger, som varetages på skift af alle i teamet.

Ansættelsen vil indebære fastansættelse, løn efter kvalifikationer og pensionsordning.

Sådan ansøger du

Har du lyst til at være vores nye kollega, så send en ansøgning med dit CV snarest muligt, da vi løbende holder samtaler.

Ansøg via den grønne knap herunder

Ved spørgsmål til stillingen kan HR-konsulent Mette Vang kontaktes på tlf. 2684 3830.

SCT Transport A/S er Danmarks største transportvirksomhed indenfor entreprenørbranchen og beskæftiger ca. 330 medarbejdere. De omfattende transportaktiviteter ledes fra afdelinger i Gilleleje, Hillerød, Roskilde og København.

Se vores hjemmeside www.sct.dk



Søg job



Kontaktinformation
SCT Transport A/S
Industrivænget 23
3400 Hillerød

Send til en kollega

0.11