23948sdkhjf
true

Eftermarkedsspecialist og -koordinator

Supporter forretningen med data, analyser og overblik
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
1. september 2020
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Københavns Kommune > Hovedstaden

Jobbet
Du får et alsidigt job med fokus på at levere forretningsdata, se sammenhænge, muligheder og udfordringer - og kommunikere det til forretningen.

Du indgår i eftermarkedsorganisationen, der supporterer BMW’s autoriserede forhandlere og værksteder i forhold til reservedele, ekstraudstyr, træning, kundetilfredshed, markedsføring, koncepter m.m. Afdelingen består af syv medarbejdere og dækker forhandlere og værksteder i Danmark og Norge.

Du supporterer afdelingens fire konsulenter – to i København og to i Oslo – der  har deres daglige gang hos værkstederne, med data, som de kan bruge i deres rådgivning omkring optimering af værkstedernes drift. Du leverer løbende rapporter internt i BMW og kommunikerer selvstændigt omkring disse med værksteder og forhandlere. Endelig koordinerer du løbende udviklingsprojekter og nye tiltag fra koncernen, og får i den forbindelse en bred kontaktflade til den nordiske organisation og det tyske hovedkontor.

Du skal således kombinere dine evner til at analysere og strukturere med praktisk forretningsforståelse, nysgerrighed og lysten til konstant at drive og optimere forretningsmuligheder.

En del af din arbejdsopgave er af administrativ karakter, hvor du f.eks. står for løbende intern og ekstern rapportering – herunder opfølgning på KPI’er og kampagner og diverse indberetninger til offentlige myndigheder. Du koordinerer selv en del af indsatserne og assisterer din chef med ad hoc-opgaver i forhold til den almindelige daglige drift på kontoret. Du supporterer også inden for marketing- og kommunikationstiltag – såsom gennemgang af forhandlernes marketingplaner.

Der vil være et par rejsedage om måneden til Norge, ligesom du sammen med konsulenterne efter behov besøger værksteder og forhandlere.

Din baggrund
Du er god til at analysere data, og du har en praktisk tilgang til selvstændigt at etablere det bedst mulige datagrundlag. Du forstår såvel BMW’s forretning som forhandlernes virkelighed, og kan tilpasse din support til målgruppens behov.

Du har formodentlig en videregående uddannelse, men vi er fleksible i forhold til din konkrete teoretiske baggrund. Du har minimum 3-5 års praktisk og relevant erhvervserfaring – gerne fra en koncern med international aktivitet.

Du har en naturlig interesse for biler, og måske du har praktisk erfaring med bilbranchen fra importør, leasingselskab eller større forhandler. Kendskab til eftermarkedet vil være en fordel.

Det vigtigste er din evne, energi og lyst til at understøtte forretningen med den viden, der er i gode data. Du er serviceminded, god i kommunikationen og trives med en bred kontaktflade.

Du er analytisk og trives med at planlægge og strukturere dine arbejdsindsatser. Du er god til at se muligheder, optimere forretningsgange og motiveres af glade kunder, der alle sætter pris på relevant support.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og er rutineret IT-bruger med gode MS Excel-kundskaber.

Du tilbydes en rolle, hvor du kan udfolde dine kompetencer og vise, hvad du kan i særdeles spændende rammer. Du får en tydelig og målbar medindflydelse på udviklingen af hele eftermarkedsområdet.

Der er stor selvstændighed i jobbet, og samtidig indgår du i et stærkt BMW-team af dedikerede kollegaer i såvel Danmark som i de øvrige nordiske lande og Tyskland. Hertil kommer et tæt partnerskab med BMW-forhandlerne.

Du får muligheden for at udvikle din eftermarkedsviden, og på sigt vil der være gode muligheder for at udvikle din karriere i BMW.

Yderligere information  
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KAR+CO, Christian Bonde 4027 5900.

BMW Danmark A/S importerer biler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

BMW Group har et globalt salgsnet, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. I Norge sker det gennem 39 autoriserede forhandlere og 4 serviceværksteder.

Grundlaget for BMW's succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi.

Alle danske BMW værksteder er ISO-certificerede med fokus på minimering af ressourcer samt genanvendelse.

BMW Danmark har ni år i træk vundet kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse og loyale bilejere.

BMW Group Danmark har kontor i Sydhavnen i København og beskæftiger 60 medarbejdere. 

Sådan ansøger du

Ansøgning og ansøgningsfrist 
Ansøgning hurtigst muligt. Indledende samtaler startes op i juli og fortsættes i august. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg Job". 

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.



Søg job



Kontaktinformation
BMW Danmark
Borgmester Christiansens Gade 50
2450 København

Send til en kollega

0.156