23948sdkhjf
true

Mødekoordinator til Nordiske Medier, Aalborg

Får du et kick ud af at nå dine mål? Har du erfaring med outbound telemarketing og performance? Så er du måske Nordiske Mediers nye mødekoordinator.
Oprettet
Ansøgningsfrist
6. oktober 2019
Forventet start
1. november 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Aalborg Kommune > Nordjylland

Om stillingen
Bookingafdelingen er en nøglefunktion i Nordiske Medier. Hovedfokus i afdelingen er mødekoordinering for 18 kørende sælgere i Danmark, som sælger markedsføring til onlinemedier og printudgivelser til specifikke brancher i industrien. Hertil kommer kontakt til vores kunder i forbindelse med indhentning af permissions til vores nyhedsbreve.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i vores forretning, hvor du bliver en del af et velfungerende team, der udgør en nøglefunktion for resten af salgsafdelingen. Du får dygtige og professionelle kollegaer, som brænder for det, de laver.
 
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men for at få succes i jobbet er det vigtigt, at du motiveres af telefonisk kontakt, og ikke lader dig slå ud af et nej, da arbejdet består i at sikre, at vores sælgere har fuldt bookede kalendere med kundemøder.

Du trives med at arbejde selvstændigt i et højt tempo, og vi vægter desuden højt, at du har;

  • Erfaring med udgående telemarketing
  • Indgående kendskab og erfaring med salg og service pr. telefon
  • Stærke koordineringsevner og arbejder struktureret
  • En energisk og motiverende tilgang til salg

Om os
Nordiske Medier er en del af en innovativ mediekoncern, NORDJYSKE Medier. Nordiske Medier er den førende medievirksomhed indenfor B2B i Danmark og Sverige, og vi beskæftiger knap 200 ansatte med udgangspunkt i Aalborg, København, Stockholm, Gøteborg, Helsingborg og Oslo.

Vi er en relativ ung virksomhed med stort fokus på vækst præget af gode, dygtige kolleger med meget bred faglighed som journalister, grafikere, supportere, sælgere og mødekoordinatorer. Alle har en afgørende rolle i den fortsatte vækst.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Nordiske Medier, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor lægger vi stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner, og dette med udgangspunkt i vores værdier ”Åbne”, ”Modige”, ”Passionerede” og ”Ordentlige”. Vi støtter og udfordrer hinanden, skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Tanja Stadsgaard Petersen på tlf. 2212 3410. Se evt. mere om Nordiske Medier på www.nordiskemedier.dk.

Ansættelsesvilkår
Du aflønnes med fast løn, og har arbejdstid mandag – torsdag fra kl. 8.00 - 16.00, fredag fra kl. 8.00 – 15.00. For den rette kandidat vil der være mulighed for nedsat tid, såfremt det ønskes. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer og pensionsordning. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@nordiskemedier.dk hurtigst muligt. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@nordiskemedier.dk hurtigst muligt. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.






Kontaktinformation
Nordiske Medier A/S
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø

Send til en kollega

0.126