23948sdkhjf
AutoBranchen Danmark

Analytisk og politisk dygtig udviklingskonsulent

Er tal, analyser og politik lige dig? Kender du autobranchen? Er du god til at formidle, og dermed vil kunne hjælpe vores medlemmer med at navigere i den udvikling, som branchen står over for? Så er du måske vores nye kollega i AutoBranchen Danmark.
Oprettet
Ansøgningsfrist
18. december 2018
Forventet start
1. marts 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Københavns Kommune > Hovedstaden

Vi søger en initiativrig og analytisk person, som kan styrke den samlede holdopstilling i organisationen. Du vil få ansvaret for vores tre medlemsudvalg, for at analysere udviklingen inden for branchen og for at arrangere inspirerende møder, som skaber konkret værdi for medlemmerne. 

Vi har en ambition om at udvikle organisationen til i endnu højere grad at arbejde vidensbaseret. Du vil dermed blive en central person både internt i organisationen og for vores medlemmer. Vi har derfor store forventninger til, at du kan tage selvstændige initiativer og være med til at udvikle stillingen, som er nyoprettet. 

Du vil få ansvaret for, at:

  • Køre vores tre udvalg: Forhandlerforeningen, nyvognsforhandlere og brugtvognsforhandlere. Bestyrelsesmedlemmer og øvrige medlemmer sidder i udvalgene, hvor relevante emner vendes. Det kan være emner af politisk karakter eller nye analyser og rapporter. Det vil blive dit ansvar at koordinere de tre udvalgsmøder ved at sammensætte den skarpe dagsorden, tage referat og være den daglige kontaktperson og sparringspartner for udvalgsmedlemmerne samt videregive relevant viden til AutoBranchen Danmarks medlemmer.
  • Levere analyser og nøgletal om branchen. Det gælder både analyser, som du selv laver, og analyser som skal laves i samarbejde med andre.
  • Følge med i analyser, trends og tendenser, som andre laver. Ikke kun i Danmark, men også i Europa og globalt.
  • Komme med ideer til historier som vores presseteam kan arbejde videre med, og som vil være relevant i samfundsmæssig henseende og for vores medlemmer.
  • Løse opgaver for direktøren såsom at udarbejde præsentationer, taleudkast og forberedelse til diverse møder med branchefolk og politikere.

Vi forestiller os, at du: 

  • Er analytisk skarp og med et bankende hjerte for at følge med i de politiske diskussioner på Christiansborg.
  • Har fulgt med i udviklingen i autobranchen gennem de seneste par år, og dermed har en solid viden om branchen.
  • Har erfaring fra en politisk organisation.
  • Er struktureret, god til at overholde deadlines og kan navigere i, at der er mange bolde der skal jongleres på én gang.
  • Er god til at skabe relationer og kan arbejde selvstændigt.
  • Har min. 3-4 års erhvervserfaring.

Du vil blive en del af et dynamisk team med dygtige og passionerede folk. Vi sætter en ære i at samarbejde på tværs af organisationen, og du vil blive en vigtig samarbejdspartner for kollegaer inden for forskellige fagområder: Jurister, medlemsservice, politik, arbejdsgiverforening og konsulenter.

Sådan ansøger du

Har stillingen vakt din interesse, så send din ansøgning og CV til Camilla Hjort via knappen "Ansøg med e-mail adresse". Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til chef for forretningsudvikling, medlemsservice og kommunikation Charlotte Brix Andersen på mobil nr. 3136 9400. Ansøgningsfrist er tirsdag den 18. december 2018. Vi vil gerne have vores nye kollega på plads senest den 1. marts 2019.



Ansøg med e-mail adresse



Kontaktinformation
AutoBranchen Danmark
Telefon 3331 4555
Langebrogade 1-3,
1411 København K

Send til en kollega

0.189