23948sdkhjf

Få bedre redskaber med lederuddannelse

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
Løbende optagelse
Dansk Fjernvarme tilbyder sammen med DANVA ”Grundlæggende lederuddannelse”, der gør dig stærkere i rollen som leder.

-Jeg er blevet mere bevidst om, hvad ledelse er, lyder det fra Susanne Vesten, som er projekt- og udviklingschef i Sønderborg Forsyning, efter at hun i 2020 gennemførte ”Grundlæggende lederuddannelse” hos Dansk Fjernvarme og DANVA. Et kursus som nu bliver udbudt igen med start i april 2021.

Kursusforløbet, der strækker sig over fem moduler fra april til september, styrker deltagerne i deres rolle som leder gennem praktisk ledelsestræning, der tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag. Det sikrer, at man kommer hjem med de værktøjer, der virker i ens dagligdag.

Susanne Vesten fortæller, at hun tilmeldte sig uddannelsesforløbet, fordi hun ønskede at vide mere om ledelse, og for at få afklaret om ledelse var noget for hende.

- Jeg føler, at jeg som ny leder har et godt fundament at stå på, og at jeg vil vokse med opgaven, fordi uddannelsen har givet mig indsigt og også mere selvtillid, siger hun og tilføjer:

- Jeg kan klart anbefale uddannelsen til andre, fordi man bliver afklaret med sig selv som leder, og fordi man får en grundlæggende forståelse for, hvad ledelse er.

Dansk Fjernvarme og DANVA har med ”Grundlæggende lederuddannelse” fokus på, at give deltagerne brugbare værktøjer og konkret viden om, hvordan man skaber nye rammer for ledelse og samarbejde og herved sikrer en bedre og mere effektiv arbejdsdag.

Uddannelsen er særligt tilrettelagt ledere i forsyningsbranchen. Uddannelsen er modulopbygget i fem moduler á to dage og skulle have startet 1. marts, men grundet COVID-19, er startdatoen udskudt, så det første modul bliver afviklet den 21. og 22. april.

Du kan læse mere om uddannelsen og melde dig til her

.

Send til en kollega

0.189