23948sdkhjf

Forretningsudvikling med design og co-creation | mba

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
12. september 2020

12. september 2020
 

Undervisningsdatoer: 12. september | 8. oktober | 30. oktober | 20. november

Hvem henvender kurset sig til?

Forretningsudvikling med design og Co-Creation er for dig, der ønsker at inddrage eksterne partnere i udviklingen af nye produkter, services eller forretningsmodeller, og dermed få adgang til viden, ressourcer og kompetencer, der ellers ikke ville komme i spil.

Du er måske kommende eller nuværende leder i en privat eller offentlig virksomhed. Du kan også arbejde strategisk eller operationelt med forretningsudvikling og have en rådgivende funktion i forhold til din ledelse.

 

Hvad opnår du på kurset?
  • Konkret erfaring med at bruge design og co-creation, som efterfølgende kan bruges i din virksomhed og karriere
  • Værktøjer til at inddrage og forløse forskellige perspektiver, viden og kompetencer
  • Viden om designmetoder, designtænkning og Co-creation
  • Viden om organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer ved anvendelse af design og co-creation, herunder aspekter af forandringsledelse
  • Faciliteringsteknikker, der understøtter design og co-creation
     

 

Styrk designprocessen på tværs af faggrænser

Designmetoder og co-creation kan være en afgørende kilde til forretningsudvikling. Ved at inddrage eksterne partnere i udviklingen af nye produkter, services eller forretningsmodeller, kan man få adgang til viden og kompetencer, der ellers ikke ville komme i spil. Som konsekvens af dette kan design og co-creation bidrage til at løfte innovationsgraden, kreativiteten og forandringsparatheden i din virksomhed.

Men ledelse af design og co-creation baseret forretningsudvikling kræver en sikker hånd i faciliteringen for at komme i mål, samt de rette værktøjer til at inddrage og forløse forskellige perspektiver, viden og kompetencer.

I dette fag sætter vi fokus på design og co-creation som mekanismer til at forbedre og kvalificere forretningsudvikling samt de organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger der skal til for at lykkes. 
Vi kombinerer et solidt teoretisk grundlag med praktisk arbejde med udgangspunkt i deltagernes virksomheder og konkrete udfordringer. 
Det betyder, at vi udvikler, implementerer og evaluerer mindre interventioner og opbygger derved konkrete erfaringer med at bruge design og co-creation til efterfølgende brug i din og de andre deltageres virksomheder og karrierer.

 

Se kursets fagbeskrivelse

 

Hvorfor tage et masterkursus?

På SDU har du mulighed for at følge et eller flere fag fra vores masteruddannelser.

Dette kursus er en del af MBA og Master i Projekt- og Innovationsledelse.

På kurset vil der både være medstuderende, der tager en hel masteruddannelse og nogle, der kun tager dette fag. Du vil således få rig mulighed for at udveksle erfaringer samt netværke med ligesindede fagfolk. 

Fordele ved masterkurser:

· Du får præcist de værktøjer og teorier, du måtte have brug for i dit arbejde

· Et godt alternativ til et længere studieforløb

En bestået eksamen giver dig ECTS-point, du kan overføre, hvis du senere vil begynde på en masteruddannelse. Så er du allerede godt i gang.

 

Tilmelding og adgangskrav

For at deltage på kurset skal du opfylde uddannelsens formelle adgangskrav.



Send til en kollega

0.171