Der er i øjeblikket falske sms'er i omløb, hvor modtageren bliver bedt om at afgive oplysninger i forbindelse med afmelding af et køretøj.
Derfor advarer Motorstyrelsen alle, der måtte modtage en sådan sms: Lad være med at trykke på linket.
Afsender udgiver sig for at være SKAT, men sms'en er et forsøg på phishing, det vil sige sms'er eller mails, der forsøger at lokke login- eller kontooplysninger ud af modtageren med økonomisk kriminalitet for øje.