Det stigende salg af elbiler mærkes hos dækgrossisten NDI, hvor den sydkoreanske dækproducent Hankooks elbil-godkendte dæk fylder mere og mere i produktsortimentet. Ventus S1 evo 3 EV er det første specialudviklede elbilsdæk fra Hankook.
- Efterspørgslen på dette sommerdæk har været stor, og ligesom med mange andre dækmodeller til elbiler handler det om at tilbyde kunderne lav rullemodstand og et lavt, indvending støjniveau. Det er i hvert fald det, vi oplever, der fylder meget hos kunderne, siger salgschef Ole Panitzsch hos NDI.