23948sdkhjf

Michelle er mekanikerlærling og vil lokke flere med på vognen

Michelle Delfs Bæk fik et heldigt skub, der viste hende, at man sagtens kan udleve sin drøm om at blive automekaniker, selvom man er kvinde og god i skolen. Hun deltog selv i DM i Skills i 2022, men er i år vendt tilbage for at engagere den næste generation

Michelle Delfs Bæk har taget opstilling ved siden af en hvid Citroen DS3-racer, der har motorhjelmen slået op. Den har fungeret som effektivt fluepapir hele dagen, fortæller den 21-årige automekanikerlærling.

De er seks mennesker, der bemander den stand, som Dansk Bilbrancheråd har sat op i Messe C i Fredericia i anledning af årets DM i Skills. Heraf er Michelle Delfs Bæk ene kvinde. Hun afviser i første omgang, at det lidt sjældne syn i en kvindelig bilmekaniker også er en faktor, der får nogle af de forbipasserende til at stoppe og spørge ind. Alligevel ender hun med at trække lidt på det.

- Gutterne har nævnt flere gange, at det kun er mig, som folk henvender sig til. Så måske der er et eller andet. Men det kan jo også bare være, at jeg virker mere imødekommende og mindre skræmmende.

Det kan være et ganske godt udstillingsvindue at være med i Skills. I mit tilfælde fik jeg skabt lidt opmærksomhed om mit navn, der gjorde at jeg blev tilbudt en drømme-læreplads som motorsports-automekaniker Michelle Delfs Bæk., automekanikerlærling

Deltog selv i 2022

Sikkert er det i hvert fald, at Michelle Delfs Bæk er er en del af en kønsmæssig minoritet blandt automekanikere. Derfor stak hun også ud på det parameter, da hun selv var deltager til DM i Skills 2022. Hun beskriver det som en stor oplevelse med flere afledte positive effekter, hun tog med.

Først og fremmest har det fungeret som en effektiv ventil for den nervøsitet, hun formentligt ellers ville have forbundet med sommerens svendeprøve. Til DM i Skills beviste hun for sig selv, at hun sagtens kan tøjle nerverne og levere et stykke arbejde, hun er stolt af. 

Forhåbentligt kan nogle spejle sig i min nørdede glæde for mekanikerfaget. Jeg vil i hvert fald bare gerne være med til at prikke til den tabu om erhvervsuddannelser, hvor det ses som noget, man vælger af mangel af bedre. Michelle Delfs Bæk, automekanikerlærling

Faktisk gik det så godt - hvilket fører til den næste afledte effekt - at hun efterfølgende blev headhuntet til en læreplads.

- Skills kan være et ganske godt udstillingsvindue. I mit tilfælde fik jeg skabt lidt opmærksomhed om mit navn, der gjorde at jeg blev tilbudt en drømmelæreplads som motorsports-automekaniker, fortæller Michelle Delfs Bæk.

Et heldigt skub førte hende mod drømmen

Lige så længe hun kan huske, har hun haft en interesse for motorsport i blodet. Også for biler i mere generel forstand. Gennem sin barndom brugte hun store dele af sin fritid på at skrue og pille ved dem, der stod på hjemmematriklen.

Efter jeg sikkert havde fortalt om endnu en weekends bilprojekter, spurgte han mig, om jeg ikke måske skulle prøve en praktik som automekaniker. Michelle Delfs Bæk. automekanikerlærling

Det til trods havde hun aldrig tænkt på en karriere som automekaniker som en vej for hende i livet. I skolen blev hun fodret med fortællingen om, at hun var for klog og for god bogligt til at gå den vej. Og at hun ikke ville trives i sådan et mandsdomineret fag. 

Men interessen forsvandt ikke af den grund, hvilket en efterskolelærer heldigvis bemærkede.

- Efter jeg sikkert havde fortalt om endnu en weekends bilprojekter, spurgte han mig, om jeg måske ikke skulle tage en praktikperiode som automekaniker. Det var måske værd at undersøge, om det ikke var det, jeg skulle, husker Michelle Delfs Bæk hans ord.

Hun tror ikke, hun havde stået som en glad automekaniker i dag, hvis det ikke var for den lærer. Det er også derfor, at hun velvilligt bruger nogle lange dage til DM i Skills, selvom hun ikke selv skal deltage.

- Jeg er her for at engagere nogle unge mennesker, der forhåbentligt kan nogle spejle sig i min nørdede glæde ved mekanikerfaget. Jeg vil i hvert fald bare gerne være med til at prikke til den tabu om erhvervsuddannelser, hvor det ses som noget, man vælger af mangel af bedre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203