Peter Jensen var født den 19. juni 1934 i Aarhus, som søn af bankdirektør, overretssagfører Niels J. Jensen, i daglig tale kaldet Bank-Niels, og hustru Inger A. Matzen. Peter blev student fra Aarhus Katedralskole i 1952 og gjorde efterfølgende militærtjeneste ved 3. feltartilleriregiment i Aarhus.
Den kommercielle uddannelse fik han i Østasiatisk Kompagni i København, hvorfra han blev udsendt til Ghana. Et 2-årigt ophold som gav ham mange gode oplevelser, han mindedes resten af livet.