23948sdkhjf

WORXS sikrer styring af arbejdsmiljø på autoværksteder

Mange autoværksteder har udfordringer med at overholde kravene til kemiske produkter. Alle autoværksteder tilknyttet Auto-G har gratis adgang til WORXS, der nemt skaber overblikket, men ikke alle benytter det.

Arbejdsmiljø handler om mange ting, og en stadig strøm af lovændringer, skærpede krav og nye produkter kan gøre det svært at overskue i dagligdagen. Man skal lave en arbejdspladsvurdering (APV), overholde sikkerhedsprocedurer, have sikkerhedsudstyret i orden, sikre forsvarlig udførelse af arbejdet - og have styr på de kemiske produkter.

”Når man anvender WORXS, så får man automatisk et overblik over f.eks. de sikkerhedsdatablade, instruktioner og eventuelle værnemidler, der kræves ved anvendelsen af kemiske produkter,” siger Thomas Sørensen, Regional Manager i PRO-TEC, der leverer additiver og kemiprodukter til Auto-G.

WORXS er udviklet af AM-gruppen helt tilbage i 2004 og er siden løbende blevet udviklet og opdateret, så det i dag er en alt-i-en løsning til styring af arbejdsmiljøet. Man kan via appen gennemføre lovpligtige sikkerhedsrunderinger, oprette APV-sager, indberette observationer og nærved ulykker - og med KEMI-basen er man sikret automatisk tilgang til sikkerhedsdatablade og instruktioner. WORXS er gratis for alle autoværksteder tilknyttet Auto-G, men det er langt fra alle, der benytter sig af det.

”Man kan jo få styr på alle krav fra Arbejdstilsynet i en enkelt arbejdsgang, men alligevel er det ikke alle, der bruger det. Et af de største problemer er, at mange tror, at når man bare har et sikkerhedsdatablad på et produkt, så er det nok, men det er det ikke i dag. Man skal have arbejdspladsbrugsanvisning, og man skal beskrive, hvordan produktet anvendes,” siger Thomas Sørensen. 

Undgå bøder

I WORXS appen kan man taste produkterne ind og se informationerne på sin smartphone eller computeren. Eller man kan printe en QR-kode ud, som man sætter i kemiskabet, og så kan man scanne den med sin smartphone og få de informationer, man skal bruge.

Det er nemt at bruge appen, og den gør også, at man kan undgå bøder. Arbejdstilsynet er på turné til autoværkstederne for tiden - og hvis man ikke har styr på de kemiske produkter, så kan man få en bøde på op til 25.000 kr. pr. produkt, forklarer Thomas Sørensen. Der er meget holde styr på - eksempelvis var faremærkerne på produkterne en firkant med en orange baggrund før juni 2017. I dag har de en rød ramme på højkant med hvid baggrund, og hvis man stadig har de orangemærkede, så kan man få en bøde, selv om produktet er det samme.

”Udover, at appen altid giver et opdateret overblik, så skal man også huske, at det jo også er til gavn for medarbejdernes sikkerhed. Og hvis der f.eks. også er nogen, der kommer galt af sted på værkstedet med et kemisk produkt, så kan man jo hurtigt scanne det og tage med på hospitalet i stedet for at man skal til at finde sikkerhedsdatabladet i en mappe. Man kan også forestille sig en bøde eller problemer med forsikringsselskabet, hvis ikke man har styr på de kemiske produkter,” siger Thomas Sørensen, der ikke tror, at mere end 10 pct. af værkstederne i Danmark har overblik over de kemiske produkter og de gældende krav.

Om Auto-G

Auto-G er en landsdækkende autogrossistkæde med 38 afdelinger i Danmark. Samtidigt er Auto-G medlem af Europas største samarbejde mellem uafhængige autogrossister kaldet GROUPAUTO INTERNATIONAL, og har derfor adgang til de bedste mærker på markedet til den helt rigtige pris. Et helt unikt samarbejde i autobranchen både nationalt og internationalt, så vi kan være din nærsupport – lige meget hvor du befinder dig.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078