Nu er kørsel i elbil lige så dyrt som i fossilbiler
Omkostningerne ved at have bil har udlignet sig i en række lande, herunder i Danmark, viser en analyse fra Leaseplan.
Af Kim Lesanner
De månedlige udgifter ved at eje og køre elbil er nu stort set de samme, som hvis man havde en benzin- eller dieselbil. Det viser tal fra biludlejningsselskabet LeasePlan, der har 1,9 millioner biler i sin flåde i Europa, skriver Berlingske.
Tilmed er prisen næsten på linje i flere af de 22 lande i Europa, hvor selskabet driver forretning.