2022 blev et år, der for mange i værkstedsbranchen vil stå som et hårdt et af slagsen.
Indtjeningen var under pres i store dele af branchen som følge af de galoperende energipriser, inflation og de generelt øgede udgifter, der især pressede landets autolakerere og skadesbranchen i særlig høj grad.
Det førte til adskillige kampe med forsikringsselskaberne året igennem, hvor blandt andet AutoBranchen Danmark flere gange var ude at kritisere selskaberne for at ikke at gøre nok i den aktuelle situation.