Råt for usødet: ”Samarbejde og fælles mål – ja tak!”
Vi skal have udarbejdet validt landsdækkende statistik, så vi kan dokumentere, at der faktisk også sker skader, hvor de rigtige dæk til årstiden spiller en rolle. Vi bidrager gerne med et udspil, melder direktør i Dækbranchen Danmark, Volker Nitz, ud.
Af Volker Nitz, direktør i Dækbranchen Danmark
I Gitte Seebergs debuterende indlæg i Motor-magasinets klumme i august opfordres autobranchen til at stå sammen om et fælles mål. Jeg kan kun være enig, men må opfordre til det samme på dækfronten.
Jeg er ofte, og især af gode kolleger i autobranchen, blevet spurgt om, hvornår jeg får den der vinterdækslovgivning på plads! Et emne vi som bekendt i dækbranchen har beskæftiget os med i efterhånden rigtig mange år.