23948sdkhjf

LeasePlan indgår ny type aftale

Leasingselskabet LeasePlan har indgået en helt ny type partnerskabsaftale med den danske servicegigant ISS, hvor begge parter skal leve op til en række målsætninger.

En hel ny partnerskabsaftale ser dagens lys med Leasingselskabet LeasePlan og den danske servicegigant ISS. Aftalen baseres på den såkaldte Vested-model, som indebærer, at de to firmaer er fælles om hinandens succes og har defineret en række målbare målsætninger. Disse mål omfatter blandt andet, at begge virksomheder forpligter sig til at reducere bilflådens CO2-udledninger med en tredjedel inden 2025 i kontekst af partnerskabet – med elbiler som den primære driver – samt optimere de samlede ejeromkostninger, reducere ulykker og øge kørselstilfredsheden. Det skriver de to selskaber i en pressemeddelelse.

Gennem det strategiske partnerskab vil begge virksomheder bruge deres fælles ekspertise til at understøtte Vested-målene, hvilket blandt andet omfatter at finde det bedst egnede køretøj til den rigtige brug, optimere køreadfærd og strømline processer.

Leaser 20.000 køretøjer

ISS leaser i øjeblikket omkring 20.000 køretøjer på verdensplan, hvoraf størstedelen leases gennem LeasePlan. Tidligere i år har ISS offentliggjort, at koncernen vil elektrificere sin globale flåde i samarbejde med LeasePlan, som en del af ISS' ambition om at være CO2-neutral for den globale bilflåde med udgangen af 2030. Vested-aftalen er et vigtigt element i forhold til at opfylde dette mål, hedder det i pressemeddelelsen.

- Vores Vested-partnerskab med ISS er den første i flådebranchen, der grundlæggende genopfinder kunde/leverandør-dynamikken og skaber reel værdi for begge parter. Ved at arbejde ud fra fælles mål og værdier er vi i stand til at udvikle næste generation af digitale løsninger, der er på forkant med fremtiden i flåde management-industrien. Vi ser frem til at bygge videre på vores over 20 års partnerskab med ISS, når vi går sammen om at reducere CO2-udledninger fra vejtransport og bekæmpe klimaændringer, siger Berno Kleinherenbrink, CCO for LeasePlan.

Først i Danmark

Troels Bjerg, Group COO hos ISS, udtaler om partnerskabet:

-Vi er overbeviste om at tætte, resultatbaserede partnerskaber er fremtiden for strategiske virksomhed-leverandør-relationer, da der skabes en langt mere innovativ og partnerskabslignende tankegang drevet af fælles mål. Dette vil hjælpe med at accelerere vores bæredygtighedsdagsorden og samtidig give mulighed for at forbedre forretningsresultater for begge partnere, såsom omkostnings- og ressourceoptimering.

ISS og LeasePlans Vested-aftale er global. Men i første omgang vil aftalen blive implementeret i Danmark og Tyskland, hvorefter flere lande tager del i aftalen fra 2023.

Se nøgletal for:
Læs mere om: billeasing flådebiler
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Undersøgelse skal fælde forsikringsbranchens automatsvar
Årets Bil-galleriet: Da ID.Buzz løb med det hele
Masser af overraskelser på listen over novembers bedst sælgende biler
Sådan sælges og serviceres de nye elbilmærker: Et elektrisk kludetæppe af løsninger
Corona afblæser Formel 1-grandprix i Kina næste år
Salgschef: Jeg handler ikke med biler - jeg handler med mennesker
Andre Nordiske Medier
Transportmagasinet
Leder IDAG
Søfart

Send til en kollega

0.439