Svær grøn omstilling: Sådan får du hjælp til værkstedet
Små værksteder famler med at komme med på den grønne omstilling. De store aktører står dog klar til at hjælpe, og for at gøre det nemmere, opdaterer FTZ nu deres grønne hjælpe-pakker.
Af Jens Høy
Den grønne dagsorden er overalt, men måske kan det være svært at komme i gang, når værkstedet er mindre, liftene ældre og der er lidt sort i hjørnerne af virksomheden.
Den situation har de store grossister og aktører omfavnet ved at stille hjælp til rådighed, så alle uanset størrelse kan komme i gang med det grønne.