23948sdkhjf

Leasingbranchen anbefaler risikobaseret kontrol

Rigsrevisionens undersøgelse af afgiftsfusk er rettet mod kontrolmyndighederne og ikke leasingbranchen, understreger Christian Brandt.

Rigsrevisionens undersøgelse af leasingområdet er en kontrol af kontrolmyndigheder. Som udgangspunkt har det ikke noget at gøre med leasingselskaberne. Det er et spørgsmål, om Motorstyrelsens kontrol af os har været god nok, siger direktør Christian Brandt, Finans og Leasing.

Til gengæld har han flere forslag til at forbedre kontrollen, først og fremmest at basere den på risiko, så kræfterne koncentreres dér, hvor der måtte være noget at komme efter.

- Det er noget, som Motorstyrelsen mig bekendt er begyndt på, og det hilser vi meget velkommen, siger Christian Brandt.

Scanleasing Danmarks konkurs i oktober 2020 et eksempel på svigtende kontrol, Kurators krav er over en halv milliard kroner, og det meste må være afgifter og moms, vurderer han.

- Det er et eksempel på, at man på et langt tidligere tidspunkt burde have lavet et risikobaseret tilsyn, siger Christian Brandt.

Større depositum

Finans & Leasing foreslår også en højere sikkerhedsstillelse.

- Som det er korrekt beskrevet i Rigsrevisionens plan for undersøgelsen, så er det et tag-selv-bord ligesom på mange andre områder i skattesystemet. Det er baseret på tillid, og det kan ikke alle styre. Derfor kræver det en vis kontrol.

Reglerne handler om skøn af værdien af en bil på brugtmarkedet, og det er ikke en eksakt videnskab, fremhæver Christian Brandt.

Han efterlyser på ny det semiautomatiske kontrolsystem, som Motorstyrelsen for flere år siden stillede autobranchen i udsigt. Det ville betyde, at skattekontrol og virksomheder arbejdede med det samme system ved beregning af bilers værdi.

Endelig opfordrer Christian Brandt folketingspolitikerne til at tilføre de fornødne mandskabs- og it-ressourcer til Motorstyrelsen, når man ændrer de komplicerede regler.

- Vi har talrige eksempler på, at Motorstyrelsens it-systemers beregninger ikke afspejler gældende ret. Til syvende og sidst skyldes det, at man fra politisk hold ikke afsætter de tilstrækkelige ressourcer, siger han og fortsætter:

- Hvis man gør en indsats for at afregne afgifter korrekt, og det gør vores medlemmer, så frygter vi ikke, at Motorstyrelsen kommer på kontrol. Vi hilser vi et ordentligt, godt kontrolsystem meget velkommen, for det er vigtigt for at sikre lige konkurrencevilkår, slutter Christian Brandt.

De politisk udpegede statsrevisorer har bedt Rigsrevisionen undersøge leasingselskabernes betaling af registreringsafgift. Rapporten afleveres næste sommer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
FTZ går ind i nyt forretningsområde - opkøber Avant Denmark
Mekaniker-baggrund er stor gevinst: Fra mekaniker til bilsælger
Taksatorringen efter brud med Alm. Brand: Ingen sure miner
To eksperter om bilsalget: Den nye normal er lavere, meget lavere
Klimaforandringer: Danskerne vil slippe for vinterdæk
Gældsplaget Byens Bilpleje sikrer fremtidig finansiering
Andre Nordiske Medier
Transportmagasinet
Leder IDAG
Søfart

Send til en kollega

0.64