23948sdkhjf

Autogenbrugerne afviser skadesregister

Et skadesregister vil dele biler op i et A og B hold og modvirke brug af brugte dele, mener Dansk Autogenbrug om optakten til et register på vej hos danske Digital-Servicebook.com.

En række værksteder og bilforhandlere ser fordele i at få oprettet et skadesregister over reparerede biler, hvis bilerne for eksempel er skåret, svejst eller trukket i forbindelse med en større skade. Det kan give gennemsigtighed i markedet og modvirke, at bilforhandlere, værksteder og bilkøbere får håret i postkassen ved salg og efterfølgende trafikulykker. Men autogenbrugernes organisation, Dansk Autogenbrug, finder ikke ideen om et skadesregister god.

Biler i dårligt lys

Direktør i DAG, Adam Pade, mener, at et skadesregister vil bære ved til fordomme om, at biler, der er repareret for en større skade, er mindre værd og mindre gode end biler, der ikke er skadet.

Værksteder, der påtager sig skadesarbejde, er forpligtet til at reparere bilerne efter forskrifterne – også selv om forsikringsselskabet måske prøver at presse skadesprisen og dermed reparationens kvalitet Adam Pade, direktør, Dansk Autogenbrug

- Det er jo ikke tilfældet, hvis bilerne er repareret forskriftsmæssigt korrekt. Værksteder, der påtager sig skadesarbejde, er forpligtet til at reparere bilerne efter forskrifterne – også selv om forsikringsselskabet måske prøver at presse skadesprisen og dermed reparationens kvalitet. Værkstederne ønsker generelt selv at udføre skadesarbejdet til punkt og prikke, siger Adam Pade.

Han og Dansk Autogenbrug mener, at et skadesregister vil dele bilerne op i et A og et B-hold, hvor reparerede biler bliver stillet i et dårligt lys uanset kvaliteten i skadesarbejdet.

- Det er jo ikke helt fair. En reparation skal ikke komme bilejeren til skade, siger Adam Pade.

Brancheønske kolliderer

Direktøren tilføjer, at en stor del af autogenbrugernes forretning er, at bilerne skal leve længst muligt og repareres med originale genbrugsdele, når de bliver skadet. Det vil et skadesregister modarbejde. Adam Pade forstår imidlertid godt ønsket om et skadesregister hos værkstederne og bilforhandlerne, der har en oplysningspligt overfor bilkøbere, hvis en salgsbil har været skadet – hvilket værksteder og bilforhandlere langt fra altid er bekendt med.

- Det kan meget vel være, at en forbruger ikke ønsker at købe en bil, der er repareret for en skade, til fuld pris uden at kende til skaden. Men hvordan vil han omvendt se på det, hvis han bliver påkørt, så hans bil bliver mindre værd, fordi et fæ er kørt ind i ham, siger Adam Pade.

Mangeårig registerdebat

Et skadesregister har været oppe at vende gennem flere år, både efter ønske fra FDM og også som et bredt register internationalt, som beskrevet i artikler her i Motor-magasinet. Senest blev emnet behandlet på de frie værksteders repræsentantskabsmøde i Dansk Bilbrancheråd, idet danske Digital-Servicebook.com har et ønske om at skabe et register ud fra bl.a. data i skadessystemet Autotaks. Her blev det blandt andet nævnt, at et register vil give mulighed for at se, hvilken reparatør der har udført skadesarbejdet på en given bil. Dermed kan man søge tilbage, hvis en bil i en ulykke deformerer forkert på grund af fejlreparation, eller hvis en reparation giver problemer med rust eller andet.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Afgørelsens time nærmer sig for danske Renault-forhandlere
Bilsalget tegner til at blive det laveste i 13 år
Mangler du en vaskehal? Hver anden bilforhandler har en
Super Dæk Service bliver Danmarks største Bosch Car Service partner
Bilformand må fyre ansatte: Købelysten vender med vinden
Årets Bil 2023 – dark horse løber med sejren
Andre Nordiske Medier
Transportmagasinet
Leder IDAG
Søfart

Send til en kollega

0.141