23948sdkhjf

LEDEREN OM FTZ MESSEN Bilerne går jo stadig i stykker

Bag de mange nyheder på den kommende FTZ Messe lurer alvoren. Men bevar optimismen - for bilerne bliver jo ved med at gå i stykker og skal derfor på værksted, konstaterer chefredaktør Flemming Haslund.

AT GÅ PÅ messe. Så er vi på jagt efter konkrete nyheder og på viden om, hvor det hele blæser henad i øjeblikket. Hvad det første angår er der nyhed, på nyhed, på nyhed at hente i de i alt fire haller i Odense Congress Center til FTZ Messen 2022.

MANGE AF NYHEDERNE er til elbiler på to forskellige måder. Den ene type nyhed er hardware som bærearme, hjullejer og ikke mindst bremsedele fra eftermarkedets producenter. Plus dæk som endnu et vigtigt område.

DEN ANDEN TYPE nyheder er specialværktøj og måleudstyr til elbilerne; fx særligt kraftige og brede lifte og det store udvalg i forskellige testere og kalibreringsudstyr.

MEN DER ER en dimension mere på messer – at sikre sig overblik over udviklingen lige nu. Og her kommer virkeligheden buldrende: Lige nu er prisen på brændstof og elektricitet rekordhøj, ligesom inflationen fortsat er tocifret. Og tanken om næste varmeregning derhjemme kan få mange til at udsætte næste værkstedsbesøg til næste måned. Eller måske næste år. Eller aldrig. Der er mørke skyer for værkstederne.

IKKE DESTO MINDRE – bilerne skal jo fortsat køre os til og fra arbejde. Og hvis næste service venter for længe, går bilerne mere i stykker. Og da der i øvrigt er lavt salg af både nye og brugte biler dette efterår vokser bilernes gennemsnitsalder – så måske er der trods alt udsigt til fortsat trafik ind på værkstederne.

I ØVRIGT - JEG skal selvfølgelig også på FTZ Messe – jeg håber, vi ses i Odense.

Og da der i øvrigt er lavt salg af både nye og brugte biler dette efterår vokser bilernes gennemsnitsalder – så måske er der trods alt udsigt til fortsat trafik ind på værkstederne.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Undersøgelse skal fælde forsikringsbranchens automatsvar
Årets Bil-galleriet: Da ID.Buzz løb med det hele
Masser af overraskelser på listen over novembers bedst sælgende biler
Sådan sælges og serviceres de nye elbilmærker: Et elektrisk kludetæppe af løsninger
Corona afblæser Formel 1-grandprix i Kina næste år
Salgschef: Jeg handler ikke med biler - jeg handler med mennesker
Andre Nordiske Medier
Transportmagasinet
Leder IDAG
Søfart

Send til en kollega

0.094