Ælle bælle – hvem skal jeg vælge? Når værkstedet eller bilhuset skal indrettes eller måske nybygges, eventuelt efter opkøb og sammenlægning, byder især en håndfuld store leverandører sig til. Og de vil alle gerne være totalleverandører med alt lige fra autolifte, dækserviceudstyr, værkstedsudstyr med testere, hjuludmåling og olie/væske-systemer, kompressorløsninger, dækopbevaring, værkstedsinventar og udsugning. At entrere med en såkaldt ’One stop’ leverandør med det hele kan være en fordel for helhedens skyld. Men dermed er man også bundet op på denne ene leverandørs løsninger og produkter.
Stor guide: Sådan får bilhuse hjælp til at fremtidssikre sig
De store leverandører af værkstedsløsninger mærker, at bilhuse og værksteder gerne vil investere i at fremtidssikre sig for at være så effektive og attraktive som muligt overfor bilejerne. Vi har spurgt dem hvordan.