23948sdkhjf

Vi er på vej i bakgear. Eller er vi?

- Konklusionen i Top 100 er klar - vi er en branche, der har det godt. Men meget kunne tyde på, at det hele ikke ser nær så godt ud, når vi mødes om et år. Og så alligevel. Chefredaktør Flemming Haslund tegnet et dystert, men samtidigt håbefuldt billede af det kommende år.

FTZ: 259 MILLIONER. Hessel: 409 millioner. NDI: 103 millioner. K.W.Bruun: 1.303 millioner. Nissens: 109 millioner. Jyske Fleet: 567 millioner kroner i resultat før skat.

DER ER PENGE, der er store penge, for nogle enorme penge i den danske autobranche. Det ser vi i Motor-magasinets komplette regnskabsanalyse af de førende firmaer i vores branche. Analyse-komplekset er baseret på de enkelte firmaers 2021-regnskaber, og dermed giver analysen det mest aktuelle faktabillede af branchens tilstand.

HVOR GODT DET er gået viser især dette: Den samlede omsætning er steget med 17 milliarder til i alt 129 milliarder. Den samlede indtjening steg med markant – i alt med 2,7 milliarder fra 5,4 til 8,1 milliarder. (Resultater før skat, de firmaer, der opgiver omsætning.)

2021 VAR ÅRET, da Danmark og dermed vores branche rystede konsekvenserne af corona af sig. Det gik slet ikke så galt, som vi frygtede i foråret 2020 efter Mette Frederiksens skelsættende tale den 11. marts. Faktisk gik det i alle delbrancherne bedre end nogen sinde, og kun her og der endte årsregnskaberne med et rødt tal i nederste højre hjørne. Det er netop dét, løbende artikler i Motor-magasinet har afspejlet og med kolde tal bekræftet i vores årlige regnskabs-analyse.

MEN 2021 VAR også året for en anden skelsættende dato, nemlig den 24. februar; dagen, da Putin rykkede ind i Ukraine. Hvad det fulgte med, kunne vi kun gætte på den tidlige vintermorgen – dem, der gættede på store negative konsekvenser har foreløbig vist sig at få mest ret.

KRIGEN I UKRAINE har mange konsekvenser. Og selv om den ikke står som eneste årsag, er det her manglen på varer begyndte, manglen på nye biler blev forværret, ligesom leverancen – og ingen leverance – af gas blev et politisk våben. Herfra er udviklingen kørt videre til dramatisk stigende priser på gas og el, ligesom inflationen i visse lande er løbet løbsk. I Storbritannien tales endda åbent om risikoen for recession.

DET KAN KUN få én konsekvens: Mere forsigtighed blandt bilejere og kommende bilejere. Vi kan da godt vente med at købe en ny bil. Vi kan da godt vente med at få bilen serviceret. Vi kan da godt vente med at få repareret den skade i bagkofangeren. Vi kan godt nøjes med at køre noget mindre.

SÅ LIGE NU peger det meste på en branche i bakgear. Importørerne kan ikke skaffe tilstrækkeligt med nye biler. Forhandlerne har tomme pladser i udstillingen. Brugtvognsforhandlerne skriger på biler at sælge. Hvis der i øvrigt fortsat er nogle, der vil købe de biler, der ikke er der…

Så lige nu peger det meste på en branche i bakgear. Importørerne kan ikke skaffe tilstrækkeligt med nye biler. Forhandlerne har tomme pladser i udstillingen.

PÅ VÆRKSTEDERNE VIL det slå igennem, at de stadigt højere energipriser får flere til at springe næste udflugt over, og dertil finde en mulighed for at samkørsel til og fra job. Dermed indledes spiralen med færre kilometer – færre skader – mindre slid – mindre omsætning under liften. Og derefter ude hos grossisterne.

SÅ, JA - MEGET kunne tyde på, at det hele ikke ser nær så godt ud, når vi mødes her i Top 100 om et år. Og så alligevel. Hvis der er ét, der kendetegner den samlede danske autobranche, så er det dens dygtighed og evne til at tjene penge.

OG JER ER sikker på, at den slår igennem også i det nuværende regnskabsår. Så jeg håber, men jeg tror faktisk også, at vi til næste år konkludere endnu et godt år med en indtjening over 129 milliarder og en indtjening over otte milliarder.

Gas geben!

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.112