Til trods for at første halvår af 2021 stadig bar præg af faldende rejseaktivitet, formår biludlejerne med nød og næppe at løfte branchen samlet set.
Samtlige biludlejere har fremgang, men kun halvdelen formår at tjene penge. Fremtiden ser dog lys ud, da rejselysten endelig er vendt tilbage. Men nye udfordringer, så som stigende benzinpriser samt lange leveringstider på nye biler, kan svække branchen på sigt.