Tre fabriksbrande inden for tre uger på grund af selvlappende dæk. Det er, hvad virksomheden for genvinding af udtjente dæk, Genan A/S i Viborg, har oplevet. Brande sker ofte på fabrikken, på grund af de såkaldte SST-dæk, fortæller produktionsdirektør og Group COO hos Genan, Michael Agerkilde. Desuden kan virksomheden ikke genvinde denne type dæk, der kræver store ressourcer at frasortere hos Genan, der også tæller tre fabrikker i Tyskland, en i Portugal og en i USA.
Genan kræver forbud mod selvlappende dæk
Dæk med selvsealing kan ikke genvindes og kræver store ressourcer til sortering hos Genan, som ønsker at forbyde salg af SST-dæk, der flere gange har sat ild i fabriksmaskiner. Styrelser og ministre tager ikke stilling til et forbud, men Dækbranchen Danmark har ideer til tiltag.