To ud af tre danskere vil gerne køre en omvej for at spare på brændstofforbruget og køre mere bæredygtigt, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Det får de nu mulighed for gennem en ny funktion i korttjenesten Google Maps, der viser de mest brændstofbesparende ruter.
Dermed bliver det fremover nemmere for danskerne at reducere brændstof- og elforbruget, når de sætter sig bag rattet. Den nye funktion i Google Maps, kaldet Brændstofbesparende ruter, dukker op, når der er et grønnere alternativ til den hurtigste rute, beregnet dynamisk her-og-nu.