I 1972 forpagtede Preben Mortensen Gulf tankstationen på Ringstedvej 73. Preben passede værkstedet, konen Bente tog sig af kiosken, mens selve brændstofdelen var selvbetjent.
- Jeg har altid været noget af en værkstedsmand, fortæller Preben.
På trods af oliekrise og tomme veje om søndagen var Preben i stand til at opretholde en fornuftig indtjening. Han holdt fast i tankstationen frem til 1979, hvor Q8 overtog samtlige Gulf-stationer i Norden. Preben købte sin og det tilhørende værksted, som han byggede større i 1983.